1. Alle Job
  2. IT
  3. Gladsaxe
Nyt job

Rigspolitiet

Relationsskabende IT-projektleder til PET

Fuldtid

Permanent

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2873422
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du en erfaren projektleder med sans for både tekniske og forretningsmæssige aspekter af IT? Kan du drive komplekse IT-projekter i mål og samtidig bygge stærke relationer til forretningen? Så er du måske en af vores to nye IT-projektledere i IT-sektoren.

 

Bliv en del af arbejdet med at drive strategiske IT-projekter og styrke samarbejdet med forretningen i PET
Som IT-projektleder hos PET bliver din overordnede opgave at sikre succesfuld levering af IT-projekter, der understøtter organisationens kritiske behov. Du bliver en del af et engageret projektledelsesteam, i en sektion med fokus på projekter og IT porteføljestyring. 

 

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

 

Lede og styre komplekse IT-projekter fra design og analyse til gennemførelse og organisatorisk forandringsledelse, herunder:


•    Sikre fremdrift og koordinering med alle interessenter
•    Have styr på risici, afvigelseshåndtering og dine tidsplaner
•    Styre projektøkonomi og ressourcer
•    Facilitere projekt- og styregruppemøder og sikre god kommunikation
•    Dokumentere og styre fremdriften i dine projektleverancer

 

Du har dokumenteret erfaring fra lignende roller
For at få succes i rollen tænker vi at du har solid erfaring med projektledelse af IT- og digitaliseringsprojekter. Du trives med projektplanlægning og nedbrydning af kompleksitet i konkrete leverancer. Du skaber gennemsigtighed, strategisk alignment og styrer fremdriften. 

 

Du har en relevant videregående uddannelse eller anden erfaring, der matcher stillingen kompleksitet og en eller flere certificeringer indenfor projektledelse og forandringsledelse. Du har styr på din projektværktøjskasse og udvikler dig løbende i de mange discipliner indenfor projektledelse.

 

Du formår at bringe alles kompetencer i spil i dit samarbejde med tekniske specialister, leverandører og interessenter. Og dermed sikrer du at løsninger bliver brugervenlige, sikre og godt forankret i organisationen. 

 

Du har stærke mundtlige og skriftlige evner og kan omsætte tekniske emner og problemstillinger til et sprog ikke teknikere kan forstå.  
 

Som person 
Vi søger først og fremmest dig, der er en holdspiller og som sætter en dyd i at spille dine kollegaer gode og kan motivere mennesker omkring dig til at indgå proaktivt i et projektfællesskab. Du er dedikeret, iderig og har en god dømmekraft. 


Du arbejder struktureret, systematisk og bevarer overblikket, når der er afvigelser eller risici. 


I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/fra-ansoegning-til-ansaettelse.

 

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag

Det kræver it-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder java-udviklere, infrastrukturspecialister, netværksteknikere, autodidakte hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering. Vi har et højere formål.

 

Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.


Ansættelsesforhold
Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.

 

Ansættelsesstart pr. 01-06-25.

 

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station. Her har vi bl.a. et gratis, veludstyret fitnesscenter, mange sociale arrangementer som sommerfest og DHL samt en aktiv personaleforening, hvorigennem du kan opnå diverse fordele og rabatter. Derudover får du fleksible arbejdstider, betalt frokostpause og en ledelse der har fokus på balancen mellem arbejde og fritid.

 

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

 

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. 


Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

 

Yderligere information 
Vi forventer at påbegynde samtaler i uge14.


Du er altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail [email protected] eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.

 

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.


Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Gladsaxe
Projektleder
Hovedstaden
IT-projektleder
Gladsaxe
IT-projektleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    LABMODUL A/S

    Projektleder og Montageleder hos Labmodul A/S

    Fuldtid

    Transformervej 8, 2860 Søborg, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    2880 Bagsværd, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Vandtårnsvej 108, 2860 Søborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    2880 Bagsværd, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Novo Alle 1, 2880 Bagsværd, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

Søg efter andre job