Har du lyst til at være en del af et ambitiøst team, der arbejder målrettet med unge med psykiatriske udfordringer? Hos Jacob Michaelsens Minde søger vi nu de sidste dygtige kolleger til vores nye afdeling, der vil bidrage til et trygt og udviklende miljø for vores unge.
Jacob Michaelsens Minde er en velfungerende institution, der arbejder med unge i alderen 13-18 år, som har komplekse psykosociale og psykiatriske vanskeligheder. Vi har i alt 23 pladser fordelt på tre afdelinger, herunder en ny afdeling, som over året er åbnet gradvist med plads til fem unge.
Om stillingen
Vi arbejder med kognitiv adfærdsterapi, kognitiv miljøterapi og benytter os af Konfront og VR (virtuelt reality), som en integreret del af behandlingsindsatsen. En af vores vigtigste opgaver på Jacob Michaelsens Minde er at understøtte de unge i tryghed, trivsel og udvikling og derigennem støbe et stærkt fundament til deres kommende voksenliv. Du vil indgå i et spændende udviklingsarbejde, hvor der med Barnets Lov er særligt fokus på den unges inddragelse og inddragelse af familie og netværk, hvilket vi vægter højt.
Dine primære opgaver vil inkludere at
Vores ønsker til dig
Vi tilbyder dig
Om Jacob Michaelsens Minde
Vi er en engageret personalegruppe på 28 medarbejdere bestående af pædagoger, psykologer, sundhedsfagligt personale og andre relevante faggrupper.
På Jacob Michaelsens Minde bor unge med meget forskellige psykiatriske og psykosociale vanskeligheder, som alle kognitivt befinder sig indenfor normalområdet. Gældende for dem alle er, at deres udfordringer er komplekse.
Målgruppen er unge, som er diagnosticeret indenfor områderne autismespektrumforstyrrelse, skizofreni og andre psykotiske tilstande, affektive lidelser samt spiseforstyrrelser, og der er høj komorbiditet.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til dine kvalifikationer og den gældende overenskomst for pædagogisk personale, uanset din uddannelsesmæssige baggrund. Hvis du har en anden relevant uddannelse, vil du blive aflønnet efter LFS-overenskomsten for pædagogisk personale.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen med dag- og aftenvagter samt weekendvagter hver anden weekend. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.
Der indhentes straffe- og børneattest samt udvidede referencer i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Lennart Ekberg på 33 66 33 66.
Søg via linket senest torsdag den 16. januar 2025
Vi indkalder løbende til samtaler, og ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.
Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.
Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir