Kunne det være dig, der er vores nye rengøringsassistent?
Da vores loyale og afholdte grundige rengøringsassistent har valgt at gå på pension, søger vi hermed en erstatning for hende.
Måske det er dig?
Arbejdstiden ligger fra 8.00/9.00 til 15.00 på alle hverdage.
Da det er autister, der bor her, er det vigtigt, du kan overholde en plan, da beboerne er afhængige af rutiner.
Det er rengøring på fællesarealer, som køkken, badeværelser, aktivitetsrum, trapper og kontor, samt beboernes lejligheder.
Du skal være absolut mødestabil. Du skal udvise et tydeligt kropssprog og være i en god fysisk form. Det er et krav, du har kørekort og taler og forstår dansk.
Vi er en ikke-ryger-arbejdsplads.
Start efter aftale.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, men modtager ikke besøg på stedet, da det forstyrrer beboernes dagligdag. Ansøgning sendes til: [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir