Glostrup Hospital
Rengøringsassistent/rengøringstekniker til rengøringsafdelingen på Rigshospitalet i Glostrup, primært Psykiatrisk Center Glostrup.
Deltid
Permanent
Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup, Danmark
ID: 2876683
|
Indrykket i dag
Vil du være en del af vores rengøringsteam på Rigshospitalet i Glostrup, primært på Psykiatrisk Center?
Så er du måske vores nye kollega.
Om os
Rengøringsafdelingen hører under Rigshospitalets Servicecenter og har ca. 600 ansatte fordelt på RH Blegdamsvej og RH Glostrup som Psykiatrisk Center også er en del af.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads på et af Danmarks største hospitaler med gode kollegaer i en afdeling med høj faglighed.
Om stillingen
Rengøringsafdelingen har til formål at forebygge infektioner og afbryde smitteveje. Rengøringen udføres og måles, dokumenteres og rapporteres i henhold til DS INSTA 800 og NIR. Det er derfor en fordel, at du har kendskab til og erfaring med DS INSTA 800 og NIR.
Opgaverne i stillingen består af den daglige rengøring samt isolationsrengøringer. Desuden håndteres forplejning til patienterne i afsnitskøkkenerne i overensstemmelse med anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen. Der er en del kontakt med både plejepersonale og patienter.
Som rengøringsassistent/rengøringsteknikker er det vigtigt, at du arbejder for helheden på hospitalet, samt at du forstår sammenhængene mellem hospitalets afsnit og den daglige drift.
Du skal bære uniform med korte ærmer.
Om dig
Som medarbejder i Rengøringsafdelingen er det vigtigt, at du kan tale, læse, skrive og forstå dansk, da der dels skal udføres en del dokumentation, dels skal læses vejledninger og instruktioner og dels skal kommunikeres med mange faggrupper.
Derudover skal du kunne arbejde selvstændigt, have gode samarbejdsevner samt være serviceminded, fleksibel og ansvarsfuld.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med professionel hospitalsrengøring.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og arbejdsforhold er i henhold til overenskomsten for rengøringsassistenter m.fl. indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Ansættelsesområdet er i hele RegionH, men udgangspunktet er med fysisk arbejdsplads på Rigshospitalet i Glostrup.
Vi søger to medarbejdere til 35 timer ugentligt i et års vikariat med mulighed for eventuel forlængelse.
Arbejdstiden placeres i henhold til overenskomstens regler for arbejdstidsplanlægning. Disse vil for tiden kunne blive planlagt til at ligge:
For begge stillinger gælder, at der er tale om fast dagvagt kl.06.30-14. og med weekendvagt hver 4. uge
Det forventes ligeledes, at du kan varetage aftenvagt ved ferie og andet fravær blandt aftenholdets medarbejdere
Hospitalet er røgfrit.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til funktionsleder Ella Aagaard Petersen, mobil 51231529.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 2. april 2025
Ansættelse er fra den 1. maj eller hurtigst muligt derefter.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.