Rengøringsassistent
Rengøringsteamet på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus (JU Århus) søger en ny samarbejdsorienteret og engageret kollega snarest muligt.
JU Århus søger en effektiv rengøringsassistent, der har lyst til at hjælpe med at holde skolens faciliteter rene og præsentable.
På JU Århus bliver du en del af et stærkt rengøringsteam, der har øje for støv i krogene, positivt overskud og ikke mindst lyst til at være en del af elevernes hverdag på skolen. Har du erfaring med rengøring, er det en fordel men ikke et krav. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og effektivt. Vi har fokus på kvalitet og et godt arbejdsmiljø
Det er en forudsætning, at du taler, læser og forstår dansk.
JU Århus er en erhvervsskole med tilhørende skolehjem. Det betyder, at rigtig mange af vores elever og kursister bor på skolen, mens de tager deres uddannelse. Rengøringsarbejdet foregår altså både i klasseværelserne og på skolehjemmet, og du vil møde mange mennesker i alle aldre.
JU Århus har røgfrit miljø.
Ansættelsesvilkår
Den ledige stilling er på 30 timer pr. uge. Arbejdstiden er mandag – torsdag fra kl. 14.00-20.00 og fredag fra kl. 12.00-18.00 inkl. betalte pauser.
Der er tale om en fastansættelse med tiltrædelse hurtigst muligt og gerne senest den 15. januar 2025. Du får en god introduktion og sidemandsoplæring med en erfaren kollega.
Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025.
Samtalerne vil løbende blive afholdt.
Søg stillingen her: Søg nu
Vil du vide mere?
For yderligere information om jobbet, kontakt da rengøringsleder Helle Baden Christensen indtil den 20. december 2024 på telefon 61616859 eller besøg ju.dk for at læse om vores skole.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir