Hos Ejendomsservice, Rengøring, søger vi lige nu flere dygtige kolleger til at styrke vores team af engagerede rengøringsassistenter i begge vores distrikter.
I Ejendomsservice passer vi på Assens Kommunes ejendomme, både i form af Teknisk Service og Rengøring. Du vil blive en del af et team af positive og hjælpsomme kolleger, hvor vi sammen sørger for at sikre gode rammer til kommunens borgere og ansatte.
Hos Rengøring er de primære opgaver at udføre daglig rengøring på f.eks. skoler, børnehaver, plejehjem og andre institutioner.
Vi er ca. 70 medarbejdere i Rengøring, som er fordelt på ca. 120 arbejdspladser rundt om i kommunen.
Ejendomsservice er delt i to geografiske områder, NORD og SYD, hvor den daglige ledelse varetages af en distriktsleder i hvert distrikt.
Stilling A
I denne stilling skal du gøre rent på Peter Willemoesskolen, Assens.
Rengøringsjobbet består bl.a. af rengøring af klasselokaler, fællesarealer, kontorer, mødelokaler.
Stilling B
I denne stilling skal du gøre rent på forskellige bygninger, der danner rammer for ældresektoren i Assens.
Rengøringsjobbet består bl.a. af rengøring af fællesarealer, kontorer, mødelokaler.
OBS! Stilling A og B kan kombineres til en samlet stilling på 26 timer pr. uge, hvis der måtte være kandidater, der ønsker dette.
Stilling C
I denne stilling skal du arbejde som flyver i vores fælles afløsningsteam. Vi ønsker en kandidat, som har interesse i at være en central del af vores dagligdag, og vi vægter derfor også individuelle ønsker til stillingens timetal.
Stillingen som flyver medfører, at du ofte arbejder på forskellige arbejdspladser og med skiftende kolleger og samarbejdspartnere. Det er derfor ekstra vigtigt, at du er god til hurtigt at danne dig et overblik og samarbejde. Vi stiller firmabil til rådighed i den daglige opgaveløsning.
Stilling D
Tidsbegrænset stilling på Tommerup Skole, da en af vores kolleger skal være fraværende i en periode. Stillingen er tidsbegrænset til og med slutningen af juni 2025. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Rengøringsjobbet består bl.a. af rengøring af klasselokaler, fællesarealer, kontorer og mødelokaler.
Du vil blive tilknyttet Ejendomsservice, Rengøring, hvor du skal løse daglige rengøringsopgaver, som de er beskrevet i rengøringsinstruktionen. Du får din egen daglige arbejdsplan, hvor dine arbejdsområder er beskrevet. Du skal udføre rengøringsopgaverne, som beskrevet i rengøringsinstruktionen. Det er derfor vigtigt, at du er grundig, og at du både har sans for detaljen og det store overblik.
Vi har i teamet stort fokus på trivsel, kvalitet, sikkerhed og miljø og et rigtigt godt kollegaskab, hvor vi altid hjælper hinanden og har det sjovt sammen.
Vi er stolte af vores arbejde! Nogle dage er der fart på, andre dage er det mere roligt, men så er der altid en noget ekstra, som kan løses på din arbejdsplads – som sagt, to dage er aldrig ens. Vi løser de fleste opgave, uanset om de er store eller små og har fokus på det gode samarbejde med brugerne i bygningen samt alle vores kollegaer i Ejendomsservice.
Vi lægger vægt på, at du:
Når vi læser din ansøgning, vil vi lægge vægt på din erfaring fra tidligere opgaver og din motivation for at søge job hos os.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der skal indhentes børne- og straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.
Der er røgfri arbejdstid i Assens Kommune.
Hvis du vil vide mere om stilling A, B eller C, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Linda Frandsen, på telefon 21 35 20 91.
Hvis du vil vide mere om stilling C eller D, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Henrik Bang, på telefon 51 26 32 55.
Ansøgningsfristen er mandag den 07. april 2025, og ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 10. april 2025.
Husk at skrive i din ansøgning hvilken af stillingerne, som du ønsker at søge.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir