Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Flyvestation Aalborg
Rengøringsassistenter til Aalborg Kaserne
Fuldtid
Permanent
Thisted Landevej 53, 9430 Vadum, Danmark
ID: 2850141
|
Indrykket for 5 dage siden
Kunne du tænke dig at medvirke til at skabe velvære for medarbejdere og gæsterne på Aalborg Kaserne?? Er du serviceminded og imødekommende, og god til, at gøre rent og kan li’ det?
Så er du måske den nye rengøringsassistent på Aalborg Kaserne i Nørresundby.
Om Aalborg Kaserne
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Det gælder alt fra vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorer, mad i kantinerne og rengøringen.
Om stillingen:
Den daglige rengøring foregår efter en arbejdsplan, og du er med til at planlægge opgaverne inden for dit eget område.
Dine kerneopgaver er:
· At varetage opgaverne og kundens ønsker effektivt og professionelt.
· At planlægge og koordinerer den daglige rengøring.
· At være synlig over for dit team og hos kunderne.
· At sikre den høje kvalitet over for kunden som du er i daglig kontakt med.
· At udføre erhvervsrengøring i forskellige lokaler.
Du er en del af et team på 19 medarbejdere, hvor vi vægter et godt samarbejde højt.
Vi tilbyder:
· Gode kollegaer
· Søde kunder
· Arbejdstider: Mandag–Torsdag: Kl. 06:00 til 13.30 – Fredag kl. 06:00 til 13:00.
· Der kan forekomme weekend og helligdagsarbejde.
· Stillingen er på 37 timer pr. uge inkl. frokostpause.
Om dig:
Det er ønskeligt, hvis du er uddannet rengøringstekniker/serviceassistent, men vi skal nok sikre dig en grundig oplæring. Du skal tale, læse og forstå dansk.
Vi forventer, at du har et godt humør, god konstruktiv tilgang til samarbejde og til dine kollegaer. Og det er vigtigt, at du kan holde hovedet koldt i travle perioder.
Det er ønskeligt hvis du er i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori B og skal opretholde det under hele ansættelsesforholdet.
Ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning sker efter den til enhver tid gældende organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere m.fl. i staten mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriets og Offentlige Ansattes Organisationer- Det statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. For alle ansatte kræves, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEM og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansættelsesvilkår:
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte serviceleder Anja Rasmussen på telefon 40437596.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.
Send din ansøgning, cv og andre relevante bilag snarest og senest d. 1. marts 2025. Vi holder samtaler løbende.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk