1. Alle Job
  2. Rengøring
  3. Køge

Region Sjælland

Rengøringsassistenter til Serviceafsnit Køge - Laboratoriebygning, Sjællands Universitetshospital, Køge

Fuldtid

Permanent

Køge

SE PÅ KORT
ID: 2841788
|
Indrykket for 4 dage siden

Servicemindede rengøringsassistenter søges til 37 timers stillinger.

Driftsafdelingen, Serviceafsnit Køge, Sjællands Universitetshospital Køge, har stillinger ledige til besættelse d. 1. marts 2025 eller snarest muligt.

Stillingerne er i den nye Laboratoriebygning, og er på 37 timer pr. uge i tidsrummet kl. 06.00 - 20.00 alle ugens dage, incl. weekend og helligdage, i skiftende vagter.

Serviceafsnit Køge er en travl afdeling, hvor der fokuseres på kvaliteten af den leverede service og den nære kontakt til samarbejdspartnere. Service-/rengøringsassistenterne er med til at skabe gode patientforløb. De arbejder i teams på de afdelinger, de er tilknyttet.

Jobbeskrivelse

Du vil indgå i servicegruppe LAB, der primært omfatter rengøringsopgaver.

Servicegruppen er delvis selvstyrende og handler dagligt selvstændigt i planlægningen af arbejdet i henhold til ledelsens retningslinjer.

Rengøringsassistentjobbet er tværfagligt og omfatter bl.a. følgende

  • Rengøringsopgaver
  • Ad hoc opgaver

Vi forventer, at du

  • Har kendskab til computer på brugerniveau
  • Evt. har kendskab til INSTA 800 og DS 2451-10
  • Er en udadvendt og serviceminded person, der sætter en ære i at yde en god service
  • Er engageret, ansvarlig, mødestabil og fleksibel
  • Har interesse for at omgås mennesker og kan samarbejde
  • Er kvalitetsbevidst og har ordenssans
  • Er forandringsvillig og omstillingsparat
  • Kan tale, læse og forstå dansk

Serviceafsnit Køge kan tilbyde

  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Et spændende og udfordrende arbejdsmiljø
  • En god og grundig introduktion til arbejdet og virksomheden
  • Mulighed for at påvirke dit eget arbejde
  • Et job, hvor der lægges stor vægt på selvstændighed og medansvar

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Jette Nielsen, 47 32 84 04.

Ansøgningen

Send din ansøgning og CV via ansøgningslinket her på siden.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Om Serviceafsnit Køge

Hjertet i Serviceafsnit Køge på Sjællands Universitetshospital Køge er service-/rengøringsassistenten. Service-/rengøringsassistenterne løser en lang række opgaver, hvoraf nogle er synlige for patienterne og pårørende - andre kun for personalet. Der leveres en meget bred vifte af rengørings- og patientserviceopgaver, linnedhåndtering, specielrengøring og kapelfunktion.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Rengøringsassistent
Køge
Rengøringsassistent
Sjælland
Rengøring
Køge
Rengøring
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Bøgeskov Rengøring ApS

    Medarbejder søges til mindre virksomhed.

    Fuldtid

    Unionsvej 9, 4600 Køge, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Tømrervej 7, 4600 Køge, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Tror du også på, at den bedste rengøring opnås i tæt dialog med kunden? Er du grundig og fleksibel på én og samme tid? Og vil du være med til at sætte en høj rengørings standard? Så glæder vi os til a... Læs mere
    DP Erhvervsrengøring ApS

    Deltid

    Gartnervej 2, 4632 Bjæverskov, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

Søg efter andre job