- Vi søger en stabil M/K der kan hjælpe os med den daglige rengøring - deltidsjob
HOUE er en international design møbelvirksomhed med en passion for at lave designmøbler af høj kvalitet til priser som overrasker positivt. Vi sælger vores møbler over det meste af verden.
Vores hovedkontor er beliggende i en gammel, renoveret staldbygning i naturskønne omgivelser lige ned til Gudenåen i Ry. Til daglig har mellem 20 og 30 medarbejdere deres gang i vores kontorbygninger i Ry samt i vores lagerfaciliteter i Knudlund. Da vores tidligere rengøringshjælp har valgt at stoppe hos os, søger vi nu en ny M/K, der kan overtage opgaverne med renholdelse af vores lokaler.
JOBBET
Der er tale om et deltidsjob på omkring 15–20 timer ugentligt. Din arbejdstid vil naturligt komme til at ligge uden for normal kontoråbningstid – dvs. før kl. 7 eller efter kl. 17 samt i weekender.
Jobbet er fordelt på 2 lokationer – på hovedkontoret i Ry og kontor-/køkkenlokalerne på vores lager i Knudlund. Du skal derfor selv kunne stille bil til rådighed. Rengøringsarbejdet består bla. af: støvsugning, gulvvask, aftørring af flader, oprydning og rengøring af kantine/køkken og toiletter, tømning af affald, vanding af planter samt vask af klude etc. Der bliver stillet rengøringsartikler til rådighed.
Du vil blive en vigtig brik i vores fokus på at HOUE fortsat er en arbejdsplads man glæder sig til at møde ind på og hvor man går glad hjem fra. – Vi ønsker at være mere end bare en arbejdsplads.
Vi forestiller os – at du:
∙ har erfaring med rengøring evt. fra lignende jobs.
∙ er en stabil arbejdsressource.
∙ har en positiv energi og et godt gåpåmod.
∙ er grundig og arbejdsom.
∙ kan løse opgaverne selvstændigt.
∙ har mulighed for at arbejde aften/tidlig morgen.
∙ har kørekort og bil.
Vi tilbyder en enestående arbejdsplads med en glad stemning og stor fleksibilitet. Kunne du tænke dig at blive en del af HOUE, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt på [email protected]. Da vi ønsker snarlig tiltrædelse, vil vi afholde samtaler løbende.
For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at
kontakte Gitte Houe på tlf. 28774444.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir