1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. København

Københavns Kommune - Rengøringsdrift 2

Rengøringsleder til Center for Rengøring i Københavns Kommune

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2745798
|
Indrykket for 7 dage siden

Kan du lide at tale med forskellige typer af mennesker? Danner du dig et hurtigt overblik og ved, hvad der skal prioriteres først? Kan du se dig selv arbejde i et center, hvor rengøring er kerneopgaven?

Så er du måske lige den rette for os. Vi leder efter en kommende rengøringsleder til Københavns Kommune, hvor du vil indgå i Center for Rengørings store lederteam.

Her løser vi opgaverne i fællesskab og sikrer daglig rengøring hos alle vores kollegaer i Københavns Kommune.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du

  • arbejder struktureret
  • elsker at tale og arbejde med mange forskellige typer mennesker
  • synes det lyder spændende, at du både skal sidde på kontor og besøge kunder for at sikre tiptop rengøring
  • kan se dig selv i en lederrolle, hvor rengøring fylder i hverdagen
  • ser dig selv som en del af et center

Hvis du har arbejdet med og har kendskab til rengøring, vil det være en fordel. Ligegyldigt hvilken baggrund du kommer med, hjælper vi dig med at blive godt klædt på til at varetage rollen som rengøringsleder.

For at kunne få succes i stillingen forventer vi, at du

  • taler, skriver og læser dansk samt taler og forstår engelsk
  • har kendskab til Office-pakken på brugerniveau
  • kan planlægge dit arbejde selvstændigt
  • har en konstruktiv tilgang til opgaveløsning og samarbejdsrelationer

Som vores kommende rengøringsleder vil dine arbejdsdage aldrig være helt ens.

Du møder ind kl. 6.00, hvor dine medarbejdere også starter med at gøre rent. En af de væsentligste opgaver er ledelse og instruktion af dine rengøringsmedarbejdere, så du kan sikre kvaliteten af den rengøring, som vi leverer hos kunderne.

Nogle dage taler du med de ansvarlige på de ejendomme, hvor der bliver gjort rent og besøger dine rengøringsmedarbejdere. Andre dage fylder de opgaver med administration, som følger med driften og ledelsesopgaven. Du har friheden til at planlægge dagene, som du ønsker det, så det fungerer allerbedst for dig.

Hvad tilbyder vi?
Center for Rengøring i Københavns Ejendomme er Danmarks største kommunale rengøringsenhed.

Vi er stolte af at være en mangfoldig arbejdsplads med stort fokus på miljørigtig rengøring, og vi søger rengøringsledere, som vil være med til at lede den daglige rengøring hos vores 950 kunder og ca. 1.350 medarbejdere i Københavns Kommune.

Du vil blive en del af et lederteam på 32 rengøringsledere. Dine kollegaer vil derudover være to vikarplanlæggere, som hver dag håndterer fordelingen af 230 interntansatte vikarer.

Vi har også egne medarbejdere med fokus på administration og udvikling, der deler dit mål –  nemlig at levere den bedst mulige rengøring til den lavest mulige pris.

Hos os får du

  • et ansvarsfuldt og selvstændigt job
  • en dynamisk arbejdsplads med gode kollegaer og en uformel omgangstone
  • en travl hverdag med plads til humor
  • gratis yogaundervisning og træningslokale
  • en 37 timers arbejdsuge mandag til fredag
  • en arbejdsplads, hvor du aldrig står alene
  • organisatorisk placering og referenceforhold

Du er organisatorisk placeret i Center for Rengøring i Københavns Ejendomme, som er lokaliseret på Borups Allé 177. Vores fælles opgave er at levere, udvikle og optimere rengøringsydelserne i Københavns Kommune til glæde for kunder og borgere.

Ansættelsesforhold
Du ansættes i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme, Center for Rengøring.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og pågældende organisation efter principperne i Ny Løn.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Petrine Skipper Momme på 2485 4241 (Telefontid mellem kl. 10.00-12.00).

Ansættelse er fra den 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.

Søg via linket senest søndag den 10. november 2024
Vi afholder samtaler løbende.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2.

Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Rengøringsleder
København
Rengøringsleder
Hovedstaden
Håndværk og service
København
Håndværk og service
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Office Club

    Office Club har brug for en dedikeret og erfaren oldfrue

    Fuldtid

    Kongens Nytorv 24, 1050 København K, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Herjedalgade 3, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med i vores nyoprettede graffititeam? Kunne du tænke dig at være en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor alle sætter en stor ære i at renholde byen i et samarbejde på tværs af teams o... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Hans Knudsens Plads 3, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du lyst til et job, hvor du sammen med to dygtige tømrer, giver borgere i Københavns Kommune en lettere hverdag, og hvor du hver dag udfører meningsfuldt arbejde? Så er du måske vores nye kollega.... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du solid erfaring med service? Vil du bidrage med at skabe gode rammer for medarbejderne på vores FM-lokation? Brænder du også for at yde intern service af høj kvalitet? Så er du måske vores nye m... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job