Vil du være en del af en virksomhed i rivende udvikling og en af autobranchens førende danske aktører? Kan du hjælpe værksteder i Aabenraa og omegn, så de får de rigtige reservedele og god kundeservice? Så er det dig, vi mangler!
Lige nu søger vi en dygtig reservedelsekspedient til vores au2parts afdeling i Aabenraa til at betjene vores professionelle kunder i autobranchen i Aabenraa og omegn.
Velkommen til au2parts
Hos au2parts aabenraa får du mange dygtige kolleger og et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et team, hvor du og dine kolleger står for at hjælpe vores kunder, når det drejer sig om bl.a. værktøj og reservedele. Som reservedelsekspedient hos au2parts bliver du virksomhedens ”ansigt” udadtil, og skal hver dag ekspedere og vejlede vores mange kunder - du er den kunderne kontakter, når de har brug for hjælp i hverdagen.
Hvis du trives i et team-orienteret miljø og har et godt humør, så er du måske den medarbejder, vi søger til en fuldtidsstilling. Vi vil give dig en grundig oplæring i vores produktsortiment og system, så du er godt rustet til de opgaver, du bliver mødt med i dagligdagen.
Vores åbningstider er mandag – torsdag 7.30 – 16.00 & fredag 7.30 – 15.00.
Rådgiv kunderne til at vælge de rigtige løsninger
For at blive en succes i stillingen opbygger du gode relationer med dine kunder. Det er igennem kendskabet til dem, at du ved, hvad de har brug for.
Erfaring fra autobranchen eller erfaring med salg
Der kan være flere indgange til stillingen. Du kan enten være udlært mekaniker, have erfaring som reservedelsekspedient eller måske har du erfaring med salg i en anden branche. Det kan være en fordel, såfremt du har erfaring inden for autobranchen eller en lignende stilling – vigtigst er dog, at du har lyst til at sælge reservedele og betjene kunder både via on-line-kataloget og pr. telefon.
Du er serviceminded til fingerspidserne og brænder for at yde en god kundeservice. Du formår samtidig at sætte dig ind i dine kunders hverdag, hvilket gør dig i stand til at forstå deres behov. Herudover har du teknisk flair og anvender IT som en naturlig del af din hverdag – det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til Navision.
Interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Jan Trip.
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt.
Vi forestiller os tiltrædelse den 1. november 2024 – men for den rette kandidat, kan datoen tilpasses efter dine ønsker.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om au2parts
C.A.C. au2parts ApS er ejet af C.A.C. Fonden, der yder støtte til danske samfundsgavnlige, kulturelle eller sociale formål. C.A.C. au2parts ApS har dermed et stærkt og langsigtet ejerskab. Koncernen har omkring 750 medarbejdere og omsætter for over 1 mia. kr. årligt.
Du kan desuden se frem til et spændende og udfordrende job i en dynamisk og fremtidsorienteret virksomhed. For den rette er der gode muligheder for faglig og personlig udvikling, ligesom du vil have mulighed for at præge den fortsatte udvikling i virksomheden.
CAC Koncernen er desuden kendetegnet ved en række stærke værdier – troværdighed, agilitet, kvalitet og kundefokus. Vores organisation er uformel med gode kollegaer og et inspirerende arbejdsmiljø. C.A.C. au2parts ApS tilbyder pensionsordning og særlige personaleaftaler.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir