1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Rigshospitalet

RESERVELÆGE TIL AFDELING FOR LED- OG KNOGLEKIRURGI, HOVEDORTOCENTRET, RIGSHOSPITALET

Fuldtid

Tidsbegrænset

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2663835
|
Indrykket for 102 dage siden
En 1-årig stilling som reservelæge ved Afdeling for Led- og Knoglekirurgi er ledig til besættelse 1. oktober 2024 eller snarest muligt herefter.

Går du med en ortopædkirurg i maven, har du brug for sideuddannelse, og vil du gerne snuse til den højt specialiserede del af specialet eller lyst til at komme i gang med ortopædkirurgisk forskning - så har vi et godt tilbud til dig.

Om os:
Afdeling for Led- og Knoglekirurgi er en del af HovedOrtoCentret på Rigshospitalet. Vi er 130 ansatte i klinikken, heraf 45 læger. Klinikken er inddelt i seks sektioner: Alloplastiksektionen, Traumesektionen, Tumorsektionen, Rygsektionen, Børnesektionen og Håndsektionen. Disse sektioner varetager alle højt specialiserede funktioner i forhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan for ortopædkirurgi.

Din hverdag:
Du vil primært være tilknyttet Tumorsektionen i hverdage og varetage opgaver i ambulatorium, operationsgang og stuegang. Stillingen er som udgangspunkt vagtfri. Afdelingen har tilknyttet tre professorer, og der er således god mulighed for at udføre forskning i løbet af ansættelsen. Herudover vil der være god mulighed for at assistere til større operationer og superviseret foretage mindre indgreb.

Dine arbejdsopgaver:

  • Stuelægearbejde, herunder medicinordinationer, tolkning af prøvesvar og røntgenbilleder, deltagelse i planlægning af undersøgelsesforløb, udskrivelse, overflytning, receptudstedelse, epikriseskrivning m.m.
  • Stuegang. Reservelægen vil skulle deltage heri.
  • Operationsassistance. Reservelægen vil komme til at indgå som operationsassistent ved operationer og forventes af opnå færdigheder til, under supervision, at udføre mindre indgreb.
  • Ambulant virksomhed. Reservelægen vil efter oplæring have selvstændig ambulant virksomhed i Tumorsektionen
  • Konferencedeltagelse. Reservelægen forventes at deltage i Tumorsektionens daglige arbejdsfunktioner herunder MDT-konferencer samt have enkelte dagfunktioner i Traumecentret.
  • Undervisning. Reservelægen forventes at deltage i klinikkens prægraduate undervisning

Vi forventer, at du har en autorisation som læge og gerne tilladelse til selvstændigt virke som læge. Desuden forventes det, at du besidder gode samarbejdsevner.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Claus Munk Jensen, telefon: 3545 0527, mail: [email protected] eller overlæge Allan Villadsen, telefon: 3545 6804, mail: [email protected]

Ansøgningsprocedure:
Du søger stillingen ved at indsende ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via. linket i annoncen.

Ansøgningsfrist er senest d. 12.08.2024 og ansættelsessamtaler vil blive afholdt i løbet af uge 33.

Ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for underordnede læger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Reservelæge
København
Reservelæge
Hovedstaden
Ortopædkirurg
København
Ortopædkirurg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Bispebjerg Hospital

    Reservelæge til Introduktionsstilling, Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg Hospital

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job