1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Sundhedsteamet

Reservelæge til opsøgende sundhedsfunktion og plejeafdeling for socialt udsatte patienter i Center for Udsatte Voksne og Familier

Fuldtid

Permanent

Sundholmsvej 18, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2764704
|
Indrykket for 41 dage siden

Har du lyst til at arbejde i et felt i stærk udvikling og bidrage til et bedre sundhedstilbud til mennesker, som lever under socialt udsatte forhold?

Center for Udsatte Voksne og Familier under Socialforvaltningen i Københavns Kommune søger en reservelæge til vores opsøgende sundhedsfunktion med tiltrædelse den 1. februar 2025 eller snarest muligt derefter.

Stillingen skal dække lægefunktion på korterevarende døgnbehandlingstilbud for socialt udsatte mennesker i hjemløshed (plejeafdelingen Forchhammersvej) og generelt almenmedicinsk arbejde i sygeplejeklinikken på Sundholm og Mændenes Hjem.

Arbejdet er ledelsesmæssigt forankret i det opsøgende sundhedsteam, som er en lille selvstændig enhed med kommunalt praksisydernummer, der fungerer som primær sundhedstjeneste for mennesker, der ikke har kontakt med det ordinære sundhedsvæsen. Arbejdsområderne omfatter almenmedicinske problemstillinger, misbrugsrelaterede sygdomme og lettere psykiatri.

Sundhedsteamet består af fire opsøgende sygeplejersker og to speciallæger i almen medicin.

Reservelægens arbejde i sundhedsteamet  er en del af Center for Udsatte Voksne og Familiers strategi på området, Sundhed på tværs, som er en organisatorisk sammentænkning af alle sundhedstilbud og skadesreducerende tiltag overfor hjemløse og stofbrugere, der ikke har kontakt med det ordinære sundhedsvæsen. Sundhedsteamets opgaver omfatter et døgntilbud, tre sygeplejeklinikker, en walk in-klinik og to stofindtagelsesrum på Vesterbro. Dertil kommer forskellige forebyggelses- og skadesreduktionstiltag af varierende intensitet.

Der er ansat mere end 35 sygeplejersker i alt i de forskellige enheder, og de enkelte enheder har forskellig organisatorisk tilknytning.

Sundhedsteamet har ud over at levere sundhedstilbud til formål at sikre et overblik over sundhedstilstanden blandt socialt udsatte i Københavns Kommune via forskellige opsøgende og forebyggende tiltag samt forskning i samarbejde med forskellige interessenter.

Sundhedsteamet deltager endvidere i undervisning af universitetsstuderende og sygeplejestuderende i kliniske praktikker.

Opgaven for vores nye læge er, sammen med de to øvrige læger på området, at fortsætte udviklingen af en sammenhængende indsats, som kan forbedre sundhedstilstanden for kommunens socialt udsatte borgere, og samtidig sikre at det sundhedsfaglige tilbud matcher de kvalitetskrav, der er i det øvrige sundhedsvæsen. Vi kan tilbyde et spændende job i et felt under udvikling med gode muligheder for klinisk forskning og mulighed for tæt sparring og supervision af kolleger i det daglige arbejde.

Vi forventer, at du

  • er interesseret i målgruppen og gerne med fokus på almen medicin, psykiatri eller samfundsmedicin med interesse for, og gerne erfaring med, misbrugsbehandling (der vil være tæt oplæring indenfor de somatiske og psykiatriske områder, som du ikke dækker)
  • har en god klinisk fornemmelse og mod på at arbejde under meget forskellige forhold
  • har lyst til at arbejde med udsatte borgeres somatiske og psykiatriske problemstillinger og har en helhedsorienteret indstilling til behandling og lyst til at arbejde med kroniske problemstillinger
  • kan arbejde tværfagligt og i ligeværdigt samarbejde med erfarne sygeplejersker og socialfaglige medarbejdere
  • har lyst til at være med til at udvikle fagområdet i samarbejde mellem de øvrige læger i teamet samt eventuelt deltage i klinisk studenterundervisning samt undervisning af andre faggrupper

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast, vagtfri fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Københavns kommune og Foreningen af Yngre Læger. Stillingen er normeret til 37 timer ugentlig. Vi ønsker, at du kan starte den 1. februar 2025.

Mere information
Du kan få yderligere oplysninger og detaljeret funktionsbeskrivelse hos institutionsleder og klinisk overlæge Henrik Thiesen på 26 75 89 11. Du kan også få information om sundhedsteamet her.

Søg via linket senest søndag den 15. december 2024

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Læge
København
Læge
Hovedstaden
Reservelæge
København
Reservelæge
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Region Hovedstadens Psykiatri

    Unik introduktionsstilling i Region Hovedstadens Psykiatri delt mellem Bornholm og Amager

    Fuldtid

    Digevej 110, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Kristineberg 4, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Edel Sauntes Allé 28, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job