På Akutafdelingen, bliver du en del af en afdeling, hvor fokus er på den gode modtagelse og stabilisering af de akutte patienter. Vi stræber efter at skabe de bedst mulige rammer for udvikling af det akutmedicinske fagområde. Det gode patientforløb bliver blandt andet skabt af et godt arbejdsmiljø, hvor ordentlighed, dygtighed, samarbejde og åbenhed indgår.
Vi tilbyder:
Vi forventer af dig at:
At både dit arbejds- og privatliv hænger godt sammen er meget vigtigt for os, da vi er overbevist om, at det giver den bedste trivsel. Derfor lægges din vagtplan i tæt samarbejde med vores skemalæggere med fokus på hensyn til personlige ønsker til arbejdsplanen inden for rammerne af patientsikker drift i en akutafdeling.
Om Akutafdelingen
Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg er en veletableret afdeling. Det tværfaglige samarbejde er særdeles velfungerende, og i afdelingen vægtes kvalitet og uddannelse
højt. Afdelingen har en selvstændig afdelingsledelse, 5 funktionsledere og 2 ledende overlæger med stort fokus på dynamisk og medinddragende ledelsesstil.
En meget stor del af plejepersonalet har stor erfaring, og har gennemført akutuddannelsen eller behandleruddannelsen samt ATCN.
Afdelingen er i to etager med 44 senge, skadestue, hospitalsvisitationen, flowkoordination, terapiafsnit, og Akutsekretariatet. I alt har afdelingen ca. 280 ansatte, der modtager ca. 70 patienter i akutafdelingen og ca. 40 patienter i skadestuen dagligt.
På Akutafdelingen tages imod akutte patienter indenfor gynækologi, organkirurgi, ortopædkirurgi, medicin, neurologi og selekterede urologiske patienter. Kardiologisk afdeling modtager selv visse patientgrupper. Modtagelse af patienterne varetages af Akutafdelingens egne læger i samarbejde med læger inden for de respektive specialer.
Du vil i en introduktionsstilling kun have funktion på Regionshospitalet Viborg på Akutafsnit 1, Akutafsnit 2 og i skadestue/traumeområde.
Vi har et særdeles veletableret samarbejde med primærsektoren og udvikler hele tiden nye initiativer, herunder et projekt, hvor akutlægen virtuelt samarbejder med kommunens akutteam, præhospital og den praktiserende læge omkring tværsektoriel hospitalsbehandling i eget hjem.
Vagtforhold
Du vil indgå i mellemvagtslaget, hvor du selvstændigt står for patientbehandlingen under supervision af døgndækkende speciallæger.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Karen Raben Kudsk tlf. 7844 5111 eller [email protected]
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest d. 15. december 2024.
Samtaler forventes afholdt d. 19. december 2024
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir