FGU Hovedstaden søger en ressourcechef til at understøtte skolens direktør med at komme i mål med skolens vision. FGU Hovedstaden er en tryg, mangfoldig skole med et godt ry og høj trivsel, der gør, at ALLE er glade for os.
Som ressourcechef får du ansvaret for den overordnede økonomistyring, HR, løn, it og bygninger. Du får en strategisk vigtig rolle som sparringspartner for organisationens øverste chef, og med inddragelse af nøglemedarbejdere indenfor ovenstående område vil ressourcechefen være med til at sætte retning for den videre udvikling af FGU Hovedstaden.
FGU Hovedstaden har 4 adresser, 100 medarbejdere, knap 600 årselever og en årlig omsætning på omkring 80 mio. Skolens kultur er båret af mennesker med forskellige fagligheder og uddannelsesbaggrunde, der alle fokuserer på mulighederne fremfor begrænsningerne, som vi har en del af. Vi løfter i flok og bruger kompetencer på tværs af afdelinger og adresser, hvorfor opgaverne er mange og varierede. Vi har det til fælles, at vi brænder for at skabe de bedste rammer for vores unge.
Om Jobbet
Der er tale om en alsidig stilling i en nyere organisation med højt til loftet. Vores tre helt nye ledelsesværdier er ”fællesskabsskabende”, ”professionel” og ”motiverende”. Vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde og derfor er et mål i vores ledelseskodeks, at vi giver plads til lys, luft og latter. Som ressourcechef på FGU Hovedstaden skal du have mod til at gå forrest mod vores mål om at blive økonomisk bæredygtige. Du skal have en sikker hånd, når du skal navigere på det strategiske niveau, og du skal være nysgerrig på detaljen. FGU hovedstaden lejer alle sine bygninger, hvilket udhuler skolens økonomi, hvorfor vi er i gang med en bygningsstrategi, der kan gøre os økonomisk bæredygtige.
Du vil indgå i vores ledelsesteam med direkte reference til institutionens direktør og vil med denne deltage i bestyrelsesmøder under økonomi og bygningsstyring.
Ledere og lærere skal fremover have en øget forståelse af de lokale budgetter, så den kommende ressourcechef skal kunne tænke økonomi på både højeste strategiske niveau og sammen med de lokale uddannelseschefer kunne kommunikere det simpelt og handlingsanvisende for lærerne.
Dine ansvarsområder vil være:
Din profil
Du er en leder, der først og fremmest er optaget af at sikre, at FGU Hovedstaden lykkedes med kerneopgaven. Du er vedholdende og motiveres af at finde gode løsninger i en hverdag, hvor midlerne er få og udgifterne mange.
Du har erfaring som leder indenfor stat, kommune eller uddannelsessystemet samt et bredt kendskab til skoledrift. Du har kompetencer i økonomistyring og er god til at skabe struktur og overblik. Du praktiserer en åben, tillidsskabende og inddragende ledelsesstil og kan lede dine medarbejdere løsningsorienteret og nysgerrigt – i tråd med skolens ånd.
Vi lægger vægt på følgende kompetencer
FGU Hovedstaden
FGU Hovedstaden er et forberedende uddannelsestilbud for unge under 25 år, som af forskellige årsager endnu ikke har fået en ungdomsuddannelse eller et job. Skolen har eksisteret i 5 ½ år og er derfor stadig en ”ung” institution, som er godt i gang med at slå rødder og udvikle en fælles kultur og identitet. Skolen tilbyder et praksis- og helhedsorienteret undervisningsmiljø målrettet unge under 25 år, som har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen. FGU Hovedstaden består af fire bydelsskoler med adresse i Valby, på Amager, Vesterbro og Østerbro. Skolens elever kan vælge mellem linjerne ’AGU’ (Almen grunddannelse), ’PGU’ (Produktionsuddannelse) og ’EGU’ (Erhvervsgrunduddannelse).
Vilkår og ansøgningsfrist:
Arbejdstiden udgør gennemsnitligt 37 timer om ugen. Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest 1. april 2025.
Det primære arbejdssted vil være på bydelsskolen Vesterbro.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til ”Aftale om ansættelse af chefer ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU)”. Lønnen aftales indenfor statens lønramme 36.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Camilla Ida Sabel på telefon 24944950.
Ansøgningsfristen er fredag den 14. februar 2025.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex. Ansøgning og CV skal sendes via knappen ”Ansøg”.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir