”Jeg er superglad for variationen af opgaver lige fra kontakten med virksomheder til arbejdet med at udvikle, motivere og støtte borgerne til at finde deres ressourcer og kompetencer, og få dem beskrevet, så det giver mening og skaber værdi for potentielle arbejdsgivere.”- Sådan fortæller Helle, som er en af vores dygtige jobkonsulenter.
Mød dit nye teamVi søger en ny jobkonsulent til Team Virksomhedsservice som består af 5 virksomhedskonsulenter, 10 jobkonsulenter, 3 IPS-konsulenter og 2 jobtrænere. I teamet har vi forskellige faglige baggrunde, og vi arbejder med forskellige tilgange, men med ét fælles mål for øje:
at bringe borgeren i job og bistå virksomhederne med den arbejdskraft, de har brug for.
Du bliver en del af et team med høje ambitioner, hvor man forventes at indgå i et positivt og forpligtigende samspil med sine kolleger.
Selvom der er
stor selvstændighed i jobbet, er der altid dygtige kolleger at sparre med, og du vil opleve en positiv og uformel omgangstone, hvor faglighed og engagement præger hverdagen.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel via indflydelse, fleksibilitet, udvikling af kompetencer og en dialogbaseret samarbejdsform.
Hos os vil du opleve, at der er
fokus på din faglige udvikling, hvilket bl.a. betyder, at vi har faste fora for både kollegial og ledelsesmæssig sparring, som du naturligvis bliver en del af.
Sådan bliver din hverdagGennem en
håndholdt og systematisk indsats understøtter du borgere, der, af forskellige årsager, står uden for arbejdsmarkedet, i deres vej mod beskæftigelse.
Opgaven kræver bl.a. viden om jobmulighederne i lokalområdet, samt evnen til at skabe et netværk af virksomheder og motivere borgerne til at se nye muligheder.
Gennem
samtaler og målrettede forløb ude på virksomhederne hjælper du borgerne med at finde og fastholde beskæftigelse. Du vil arbejde tæt sammen med dem for at identificere deres kompetencer, interesser og muligheder på arbejdsmarkedet.
I forbindelse med løbende opfølgninger på borgerens forløb i virksomheden, skal du foretage vurderinger og udarbejde beskrivelser af bl.a. borgerens udvikling i timetal og effektivitet.
Vi tror på, at borgernes arbejdsevne bedst udvikles ude på arbejdspladsen og med opgaver, som matcher den efterspørgsel, der er på arbejdsmarkedet. Du kommer derfor til at
samarbejde med virksomheder om at skabe relevante jobmuligheder, der sikrer gode, langsigtede jobmatch, som er meningsfulde og holdbare for både borger og virksomhed.
Grundet det store samarbejde med det lokale erhvervsliv er det afgørende, at du har let ved at opsøge virksomheder samt
opbygge og vedligeholde et stærkt virksomhedsnetværk.
Vi er på udkig efter dig, der- Har erfaring fra beskæftigelsesområdet
- Har en solid viden om arbejdsmarkedet og evnen til at afdække ressourcer og identificere barrierer for job
- Er stærk og præcis i din skriftlige formidling og beskrivelser af borgernes udvikling
- Er både rammesættende og motiverende med afsæt i et beskæftigelsesrettet fokus
- Er tillidsvækkende med stærke relationelle kompetencer og en troværdig adfærd
Derudover kan du se dig selv i en
servicerende og faciliterende rolle, hvor du med en åben og lyttende tilgang yder den bedste service for både borgere og virksomheder.
Du trives desuden i
en omskiftelig hverdag, hvor få dage er ens, og hvor du med en fleksibel indstilling accepterer, at du ikke ved, hvordan din kalender ser ud om 1-2 uger, da nye opgaver kan tikke ind.
Endelig er du
handlingsorienteret og kan tænke anderledes, når det kommer til at skabe indsatser, der virker.
Du kan også se frem til- Grundig onboarding med tilknyttet mentor og buddy, så du får en god start - både fagligt og socialt
- Mulighed for flekstid og hjemmearbejde i det omfang det passer med dine opgaver
- Kort afstand til din nærmeste leder
- Mange sociale aktiviteter - f.eks. sommerfester, julefrokoster, trivselsdage og aktiviteter i Kommunesport og i vores personaleforening mv.
Du kan læse mere om vores afdeling
lige her.
Har vi fanget din interesse?Så glæder vi os til at modtage dit CV og din ansøgning senest mandag den 6. januar 2025 kl. 8.00.
Samtaler forventes afholdt mandag den 13. januar 2025.
Tiltrædelse er den 1. februar 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til teamleder Pernille Hviid Englund på telefon 22 36 13 13, hvis du har spørgsmål.
Løn og ansættelsesforholdStillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Jobbet er ikke af akademisk karakter. Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst med HK eller DS samt principperne for Ny Løn.
Gyldigt kørekort er påkrævet.
Forud for en eventuel ansættelse indhentes referencer.
Udarbejdelse af personprofilNår du søger stillingen, giver du samtidig tilladelse til at få udarbejdet en personprofil, hvis du bliver indkaldt til samtale. Personprofilen anvendes af ansættelsesudvalget som forberedelse forud for ansættelsessamtalen.