1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Rudersdal

Rudersdal Kommune

Ressourceperson til Ressourceteamet på Ravnholm Skole

Fuldtid

Permanent

Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2880246
|
Indrykket for 13 dage siden

Om jobbet: Er du passioneret omkring at skabe deltagelsesmuligheder i skolen? Vil du være med til at udvikle deltagelsesformer gennem co-teaching? Så er du måske den ressourceperson, vi søger til vores ressourceteam på Ravnholm Skole.

På Ravnholm Skole søger vi en ressourceperson til vores ambitiøse ressourceteam pr. 1. maj 2025, eller snarest herefter. Stillingen kan tilrettelægges mellem 35 – 37 timer.

Kunne du tænke dig at være med til at drive skolens ressourceteam (RT), der har en bred almen- og specialpædagogisk viden om børns individuelle forudsætninger, læreprocesser og behov? Vi har en gennemarbejdet vifte af værktøjer og metoder, som skaber grundlag for en målrettet tilrettelæggelse af undervisning og børnefællesskaber, der skaber deltagelsesmuligheder for alle børn, men vi mangler en dygtig kollega.

Vi søger en pædagog/ lærer til en ny spændende opgave, der har fokus på at varetage og udvikle vores deltagelsesformer. Din primære opgave vil være, at understøtte udviklingen af den pædagogiske praksis i undervisningen med henblik på, at udvide deltagelsesmulighederne for børn i både faglige og sociale fællesskaber i skolen.

Ressourceteamet understøtter aktivt lærerne og pædagogerne på skolen i arbejdet med det inkluderende læringsmiljø og børn i udsatte positioner. Vi ser en stor styrke i inkluderende co-teaching, og stræber efter, at metoden på sigt bliver en naturlig del af skolens læringsmiljø.

Ressourceteamet har et tæt samarbejde med en række eksterne aktører, for at sikre en optimal kompetencedækning, når vi arbejder med børn med særlige behov. Vi har fokus på at få børnenes og de unges perspektiver med, og ser stor værdi i deres bidrag og indflydelse. Dialogen og samarbejdet med forældrene, er ligeledes et vigtigt ben ind i inklusionen.

På Ravnholm Skole arbejder vi ud fra en systemisk tilgang, hvor der tænkes hele vejen rundt om barnet, og med fokus på barnets stemme og trivsel.

Vi stiller høje krav til dine kompetencer, men tilbyder også en spændende og levende arbejdsplads, hvor du kan sætte dit personlige fingeraftryk på hverdagen.

Arbejdsopgaver:

  • Understøtte arbejdet med deltagelsesmuligheder og børn i udsatte positioner.
  • Samarbejde med lærer- og pædagogteamene om at udvikle nye deltagelsesmuligheder med fokus på co-teaching.
  • Indgå i aktionslæringsforløb, co-teaching og deltagelsesorienteret vejledning.
  • Koordinere indsatser med interne og eksterne fagpersoner.
  • Dokumentere indsatser i handleplaner og evaluere deres effekt.
  • Facilitere dialogmøder og koordinere med forældre samt interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Observere og deltage i undervisningen for at identificere og udvikle deltagelsesmuligheder.

Kvalifikationer:

  • Uddannelse som lærer eller pædagog gerne med videreuddannelse indenfor vejledning og deltagelsesmuligheder (fx viden om DLD, Signs of Safety og Aktionslæring).
  • Bred almen-, social- og specialpædagogisk viden.
  • Erfaring med at arbejde med specialpædagogik i almenfællesskaber.
  • Erfaring med at lede udviklings- og forandringsprocesser i undervisning og pædagogisk praksis.
  • Kompetencer indenfor vejledning og samarbejde med eksterne fagpersoner.
  • Anerkendende børnesyn og fokus på elevernes trivsel og læring.
  • Positiv tilgang til opgaver og udfordringer, samt lyst og mod til at gå nye veje og bygge broer.
  • Fleksibel, konstruktiv, omsorgsfuld og engageret med gode relationskompetencer.

Vi tilbyder:

  • En dynamisk arbejdsplads med fokus på børns trivsel og læring.
  • Mulighed for at arbejde tæt på praksis og gøre en forskel i hverdagen.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kollegaer.
  • Løbende kompetenceudvikling og sparring.
  • Mulighed for at sætte dit præg på ressourceteamet.
  • En fleksibel arbejdsplads, hvor du vil indgå i forskellige læringsfællesskaber.
  • Selvstændighed og et udfordrende arbejdsmiljø.
  • Mulighed for kurser og dygtiggørelse.
  • En skole beliggende i naturskønne omgivelser, der giver en inspirerende ramme for både elever og medarbejdere.

Derfor skal du vælge os

På Ravnholm Skole har vi en vision om at skabe en skole, som giver vores elever mod på livet og lyst til at lære mere – en skole, som vi er stolte af.

Vi er en skole på to afdelinger med 850 elever. Vores fælles skole tager afsæt i en målsætning om variation, autentisitet og involvering - med undervisere, der lærer af og med hinanden, og som undersøger deres betydning for elevernes læring i rammer, der understøtter fremtidens læringsformer. Ravnholm Skole har samlet et stærkt fundament med nye udskolingsmiljøer som har givet os et udviklingsmiljø og fleksibilitet, som gør skolen til en attraktiv arbejdsplads.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er med start 1. maj 2025, eller snarest muligt og på 35- 37 timer om ugen.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Om os

Du kan læse mere om skolen på https://ravnholmskole.aula.dk/

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Afholdes løbende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Rudersdal
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Rudersdal
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rudersdal Kommune

    Birkerød Skole søger udviklingsorienteret pædagog til vores SFO

    Fuldtid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job