1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Skanderborg

899 - Interne stillinger

Resultatorienteret afdelingschef til JKS i Silkeborg

Fuldtid

Tidsbegrænset

8660 Stilling, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2841020
|
Indrykket for 6 dage siden

Vi søger en afdelingschef med gode lederevner og menneskelig forståelse - samt stor lyst til at skabe resultater sammen med teamet i Silkeborg. Kontoret fungerer primært som vikarforretning og har en stor kontaktflade med både kunder og kandidater.
Det er vigtigt, at du forstår vigtigheden af et nært, positivt og tillidsfuldt samarbejde mellem konsulenterne, således at ressourcerne bruges bedst muligt, og afdelingen realiserer sine målsætninger.

Om stillingen
Din primære opgave vil være at sikre den daglige drift og udvikling af kontoret. Dette gøres gennem tæt lederskab og aktiv deltagelse i afdelingens daglige opgaver. Du vil fysisk sidde sammen med dit team og har således opmærksomhed på driften, samtidig med at du agerer som salgsressource og leder.

Arbejdsopgaver for vores nye afdelingschef vil være:

  • Sikre retningen af vores salg samt ressourcer
  • Deltage i salgsfremmende aktiviteter med fokus på JKS’ samlede produktportefølje
  • Deltage i relevante netværk og fremme JKS’ lokale kendskabsgrad
  • I samarbejde med interne ressourcer udarbejde og eksekvere en strategi for JKS Silkeborg
  • Motivere og lede sit team

Kvalifikationer
Du kommer gerne med erfaring fra vikar- eller rekrutteringsbranchen og har fungeret som afdelingschef eller teamleder.

Udover at have en tydelig lederprofil har du flere års erfaring med opsøgende salg og kan fremvise dokumenterede salgsresultater. Det er vigtigt, at din salgserfaring dækker rådgivning og sparring med kunder i forbindelse med salgsaktivitet, og dine salgsaktiviteter har været med en bredde af produkter/services/aftaler.

Du bor i området, hvor du formentlig har et stort og interessant personligt netværk. Ligeledes har du erfaring med salg i området – gerne salg af serviceydelser eller lignende. En af nøglerne til succes i jobbet er fleksibilitet, da jobbet ofte kræver en ekstraordinær indsats, i særdeleshed i opbygningsfasen.
Derudover fungerer du godt i et hektisk arbejdsmiljø og formår at holde hovedet koldt, når det går stærkest.

Det er vigtigt, at du er en hands-on leder, som delvist driver teamet ved egen indsats.
Som person byder du ind med positivitet og godt humør. Du er udadvendt, dedikeret, struktureret og har en naturlig autoritet i din personlighed.

Derudover forventer vi, at du:

  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Er en erfaren bruger af Microsoft Office-pakken. Kendskab til Navision er en fordel, men ikke et krav
  • Er i besiddelse af gyldigt kørekort (B) samt kan stille bil til rådighed. Du vil naturligvis få kørselsgodtgørelse efter statens takster

JKS tilbyder
Du bliver en del af vores team i Silkeborg og en del af Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau med 40 afdelinger fordelt over hele landet.
Du vil blive en del af et team med en høj arbejdsmoral, hvor god energi og godt humør vægtes utrolig højt. Du samarbejder og sparrer løbende med dine kolleger, og du får en leder, der lytter til dig og værdsætter din indsats.
Udover teamet i Silkeborg vil du også blive en del af regionslederteamet med tæt sparring til de andre afdelingschefer.
Vi tilbyder et af landets største og stærkeste netværk.
Årligt tilbyder vi interne udviklingsdage til dygtiggørelse af dine kompetencer.
Vi tilbyder en lønpakke, der tager udgangspunkt i dine kvalifikationer samt pension, sundheds- og tandforsikring, frokost- og frugtordning.

Ansøgning og kontakt
Lyder ovenstående som jobbet for dig, så send meget gerne en ansøgning og et CV gennem "Søg Stillingen".
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg gerne hurtigst muligt.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning via mail.
Har du nogle spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte Regionschef Pernille Liv Esko på +45 61 63 07 93 eller HR-chef Kasper Reinhold på +45 61 63 07 35.

En del af dansk erhvervsliv siden 1995
JKS er Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau og fordelt over hele landet beskæftiger vi hver dag mere end 3.000 vikarmedarbejdere hos vores kunder.

JKS startede i Hvide Sande i 1995, da der i forbindelse med nedlukningen af et lokalt skibsbyggeri var ledige hænder, der skulle i arbejde. Hovedkontoret ligger i dag i Ringkøbing, og har fået selskab af 40 lokale kontorer fordelt i hele Danmark. Herudover har vi også kontorer i Norge, Sverige og Rumænien. Vi har siden starten været på danske hænder og er fortsat 100 % danskejet.

JKS består i dag, udover de mange tusinde vikarer, af 200 dedikerede medarbejdere, der hver dag møder ind for at hjælpe jobsøgende i arbejde og styrke vores kunders konkurrencekraft gennem fleksible og effektive bemandingsløsninger. Årligt har vi mere end 20.000 personer i arbejde i kortere eller længere tid.

Udover fleksible vikarløsninger hos JKS, hjælper vi også vores kunder med skræddersyede løsninger gennem de specialiserede brands Career (rekruttering, onboarding og outplacement), Shortlist (kandidattiltrækning og employer branding), Professionals (IT-, ingeniør og økonomikonsulenter på freelance-basis) samt Assistance (køkken- og kantinebemanding).

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingschef
Skanderborg
Afdelingschef
Midtjylland
Salg
Skanderborg
Salg
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Administration, Bavnebjerg

    Assisterende leder til Bavnebjerg bo- og aktivitetscenter

    Fuldtid

    Hårbyvej 1, 8680 Ry, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Adelgade 106, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Vroldvej 57, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Landsbyvænget 2A, 8464 Galten, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job