1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus

Aarhus Universitet

Retmedicinsk radiograf til Institut for Retsmedicin

Fuldtid

Permanent

8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2829162
|
Indrykket for 3 dage siden
Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en radiograf pr. 1. april 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.

Som radiograf ved Institut for Retsmedicin bliver du en del af en arbejdsplads med dedikerede og specialiserede medarbejdere. Instituttet løser opgaver for Statsobducenturet som led i den forskningsbaserede myndighedsbetjening for politikredsene i Østjylland, Sydøstjylland, Nordjylland samt Midt- og Vestjylland. Vi foretager retslægelige obduktioner, findestedsundersøgelser, kliniske retsmedicinske personundersøgelser og retkemiske analyser. De kliniske retsmedicinske undersøgelser, der omfatter undersøgelse af ofre for vold og sædelighedsforbrydelser, uanset alder, samt sigtede i straffesager, finder sted på selve instituttet eller på instituttets regionalafdelinger for klinisk retsmedicin i Herning, Aalborg, Kolding og Aarhus. Afdelingen har endvidere et tæt samarbejde med centrene for voldtægtsofre i Jylland og Center Børn udsat for Overgreb (CBO), Aarhus Universitetshospital. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som radiograf har du ansvaret for at foretage den postmortelle billeddiagnostik, og desuden, i samarbejde med de overordnede ansvarlige, ansvaret for kvalitetssikring og udvikling.

Dine opgaver vil primært bestå af:
  • Den daglige drift af CT skanner, konventionel radiologi samt digitalt røntgen
  • Foretagelse af den daglige postmortelle billeddiagnostik i samarbejde med de retsmedicinske teknikere
  • Fungere som strålebeskyttelseskoordinator
  • Optimering og udvikling af protokoller til bl.a. postmortel røntgen, CT, CT angiografi MR og micro-CT
  • Sikre opdatering af procedurer til kvalitetssikringssystemet
  • Være en central del af team, der foretager CT og MR vurderinger
  • Systemansvarlig for og administrator af instituttets PACS system
  • Assistere i forskningen omkring postmortel skanning og billeddiagnostik
  • Samarbejde med de tilknyttede konsulenter (radiologer) i forhold til billedbeskrivelse


Dine kompetencer

Du skal have autorisation som radiograf og have bred klinisk erfaring inden for det radiologiske speciale.

Viden om drift af PACS systemer, og gerne erfaring på superbrugerniveau.
Interesse for retsmedicinsk billeddiagnostik og udvikling. 

Erfaring med vurdering af CT og/eller MR scanningsbilleder samt godkendte kurser i retsmedicinsk billeddiagnostik er en fordel.

Vi forventer du taler og skriver flydende dansk og har godt kendskab til engelsk.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og fleksibel samt evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Du skal have et godt overblik, arbejde ansvarsfuldt og samvittighedsfuldt samt være i stand til at arbejde under udtalt selvstændighed.

Du skal kunne fremvise en tilfredsstillende straffeattest.

Vi tilbyder

Instituttet råder over egen CT skanner, digitalt røntgen, håndholdt dental røntgen og micro-CT skanner. Endvidere foretager vi postmortel MR skanning i samarbejde med Aarhus Universitetshospital. Derudover får du:
  • Spændende arbejdsdage med afvekslende og udfordrende opgaver
  • En god, men travl arbejdsplads
  • Et godt fællesskab hvor det tværfaglige samarbejde er i fokus


Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicestatsobducent Ole Ingemann Hansen tlf.: +45 87168302 eller på [email protected]

Arbejdsstedet er Institut for Retsmedicin, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, Indgang D2, 8200 Aarhus N.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 9 eller 10.



Ansættelsesgrundlag


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante faglige organisation

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Radiograf
Aarhus
Radiograf
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Røntgen og Skanning

    Funktionsleder Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital Afsnit Neuro

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Har du en stærk lederprofil, gode relationelle kompetencer og evnen til at samarbejde bredt med kliniske afdelinger på AUH, med det gode patientforløb i fokus, så er muligheden her. 1. marts 2025 elle... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Sundhedsadministrativ leder til Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital Vi søger en sundhedsadministrativ leder med gode lederkundskaber og en stærk sekretærfaglig profil, som kan være nærvære... Læs mere
    Region Midtjylland

    Deltid

    Skæringvej 94, 8520 Lystrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Banegårdsgade 10, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job