1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. København

KU - SUND - TEILUM - Kbh Ø

Retsmedicinsk Institut søger en medarbejder med hænderne skruet godt på

Fuldtid

Permanent

Frederik V's Vej 11, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2736652
|
Indrykket for 7 dage siden
Kan du løse de fleste forskellige praktiske opgaver, der dukker op i en større bygning? Er du kreativ, omhyggelig og serviceminded, så passer du ind hos os i Administrationen på Retsmedicinsk Institut, hvor vi søger en ny kollega.

Trives du med en hverdag, som består af forskellige opgaver af praktiske eller ad-hoc opgaver, fx opsætning af hylder mm.? Vil du gerne hjælpe andre med at få hverdagen til at fungere? Synes du, at det ville være spændende at arbejde med sikkerhed og adgangskontrol? Kan du svare ja, så har vi måske jobbet til dig.

Helt konkret søger vi en kollega, der kan løse diverse praktiske opgaver og være back up for adgangskontrolopgaver, primært ved ferie og sygdom.



Intern Service-opgaver

  • Udførelse af forefaldende praktiske og håndværksmæssige opgaver, fx mindre reparationer, maleropgaver og andre ”viceværtsopgaver”
  • Udvikling og konstruktion af diverse udstyr til brug i laboratorier og andre funktioner
  • Kontakt til eksterne håndværkere i forbindelse med håndværksmæssige opgaver og byggeprojekter
  • Opsyn, koordination og opfølgning af eksterne håndværkere i forbindelse med byggeprojekter.


ID-og adgangskontrollen – operatøropgaver (afløser)

  • Udførelse af en række faste daglige opgaver som udlevering af gæstekort til håndværkere og andre eksterne, håndtering af henvendelser fra medarbejdere, fx vedrørende glemte kort, tildeling af adgangsrettigheder som bestilt af enhederne i Teilum-bygningen, samt spærring af kort ved fratrædelser.
  • Udførelse af kontrolopgaver, fx gennemsyn af logninger, vagtrapporter og andre hændelser relateret til sikkerhed i Teilum-bygningen.
  • Generelle serviceopgaver samt en række mere ad-hoc baserede opgaver i Administrationen på Retsmedicinsk Institut. Dette indebærer dialog og kontakt til en række samarbejdspartnere på Retsmedicinsk Institut, i Teilum- bygningen, på SUND og KU.


Om dig:

Der er flere veje til jobbet. Om du har en praktisk eller håndværksmæssig baggrund eller anden relevant erfaring, er ikke så afgørende. Om du har nogle eller mange års erfaring er heller ikke så afgørende, hvis du hurtigt kan sætte dig ind i nye opgaver og løse dem. Vi forestiller os, at:

  • Du arbejder struktureret og samvittighedsfuldt, du forstår vigtigheden af at holde aftaler og følge aftalte arbejdsgange
  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar og ejerskab over dine opgaver
  • Du får løst opgaverne og evt. problemer, – der er ikke noget, der strander hos dig
  • Du er serviceminded, åben og sætter en ære i at gøre tingene godt. Du kan se tingene fra kundens perspektiv
  • Du er vant til at arbejde med Office pakken, især Outlook, Word og Excel.


Jobbet

Arbejdssted er Teilum bygningen, Frederik V’s Vej 11, 2100 København Ø.

Du bliver en del af en enhed med ca. 15 kolleger. Herudover vil du arbejde sammen med de øvrige 15 medarbejdere i Administrationen, men også med mange af de øvrige ca. 220 ansatte på instituttet.



Hvem er vi?

Retsmedicinsk Institut løser opgaver for myndigheder og retsvæsenet i Danmark i form af analyser og undersøgelser, fx obduktioner, personundersøgelser, DNA-undersøgelser i sager om faderskab, familiesammenføring og straffesager, kemiske analyser i alkohol- og narkosager. Instituttet består af Retsgenetisk Afdeling, Retskemisk Afdeling, Retspatologisk Afdeling samt Administrationen.

Vi er en arbejdsplads, der i kraft af arbejdsopgaverne stiller store krav til præcision, pålidelighed og uvildighed i arbejdet. Administrationen er certificeret efter ISO 9001 og vores laboratorier er akkrediteret efter den internationale laboratoriestandard ISO 17025.

Du kan læse meget mere om vores opgaver på vores hjemmeside.



Vi tilbyder:

  • En spændende hverdag med både driftsmæssige rutineopgaver og forskellige ad-hoc-opgaver
  • En uformel omgangsform
  • En arbejdsplads med værdier som nøjagtighed, sikkerhed, fortrolighed og troværdighed
  • Gode muligheder for oplæring, efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • Rummelige rammer for tilrettelæggelse af opgaver og en fleksibel arbejdstid
  • Gratis parkering og andre personalegoder (fx massageordning, leje af feriebolig, kunst-og kulturtilbud samt motionstilbud).


Løn og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse 1. januar 2025.

Ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst mellem Finansministeriet og din faglige organisation med gode muligheder for forhandling af personligt tillæg. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer men med mulighed for nedsat arbejdstid.



Ansøgning

Send ansøgning vedlagt CV og eksamensbeviser elektronisk via Jobportalen, så den er os i hænde senest den 27. oktober 2024.

Vi indkalder til og afholder ansættelsessamtaler løbende.

Lever du op til profilen, så søg stillingen uanset din personlige baggrund. Indbydes du til samtale, vil du blive bedt om at medbringe en nyudstedt straffeattest. Der vil eventuelt blive anvendt test i forbindelse med ansættelsessamtalen.



Yderligere oplysninger

Eventuelle spørgsmål rettes til - alt efter hvilke opgaver du ønsker at høre mere om:

  • Leder af Intern Service: Mette S. Holm på tlf. 2875 6010
  • Leder af ADM-sekretariatet: Karen A. Forsting på tlf. 5120 2552 (ID- og adgangskontrolopgaver)


KU er I færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer indenfor det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakteKaren A. Forsting på tlf. 5120 2552, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teknisk Servicemedarbejder
København
Teknisk Servicemedarbejder
Hovedstaden
Håndværk og service
København
Håndværk og service
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Teknisk Drift 1

    Teknisk ejendomsmedarbejder til drift og vedligehold af ejendomme - Ejendomsservice

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du være med til at sikre en god og stabil drift og skabe tilfredse lejere? Så er du måske den tekniske ejendomsservicemedarbejder, vi står og mangler til ind- og udvendig vedligeholdelse af kommun... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Skolesiden 2, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Har du hænderne skruet godt på og evt. en håndværksmæssig baggrund? Og vil du være med til at starte et nyt team op? Teamet kommer til at bestå af to nye medarbejdere og vores tekniske serviceleder, s... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job