1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Viborg
Nyt job

Region Midtjylland - Regionspsykiatrien Midt

Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2 søger souschef/sygeplejerske

Fuldtid

Permanent

Søndersøparken 1, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2862161
|
Indrykket for 1 dage siden

Vi søger en udviklingsorienteret sygeplejerske som souschef til Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Har du lyst til at arbejde med koordinering og planlægning? Falder det dig samtidig naturligt at møde patienter og kolleger i øjenhøjde? Så er du måske vores nye souschef.   

Stillingen er 37 timer per uge og ønskes besat 1. juni 2025.

Hvem er vi? 

På R2 har vi plads til 12 patienter, og de er oftest hos os i 3-5 år. Det giver os mulighed for at udvikle og arbejde med specielle behandlingsforløb, hvor vi benytter en bred vifte af behandlingsmetoder. Vi vægter relationsdannelse med vores patienter højt og bruger meget tid med dem både i og uden for afsnittet. Vi ser aktiviteter som en integreret del af behandlingen og prioriterer derfor aktiviteter i vores krea-rum, vandregruppe, udflugter til Djurs Sommerland, Ørnereservatet, bowling, fisketur, madlavning på bål, banko, badminton, svømning, kagebagning mv. 

Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde den bedste behandling til vores patienter. For at kunne gøre det har vi fokus på patientinvolvering og kompetenceudvikling af personalet. Vi gør meget for at have en lydhør ledelsesstil og et godt arbejdsmiljø, da vi ved, at det giver optimale forhold for solid arbejdsglæde. Og så er vi gode til at balancere alvor og humor i hverdagen; både i samværet med patienterne og personalet imellem. Vi lægger meget vægt på struktur og et samspillende miljø mellem patienter og personale, hvilket hjælper os med at minimere evt. problemer, inden de vokser sig store. Derfor er vores hverdag heller ikke så dramatisk, som medierne måske ofte fremstiller den til at være. 

Som souschef får du bl.a. ansvaret for: 

  • at den daglige drift og koordinering kører optimalt. 
  • at understøtte et godt fagligt miljø, herunder sikre pleje/behandling af høj kvalitet, samt at være katalysator for et godt arbejdsmiljø. 
  • at bidrage til god trivsel (for både patienter og personale), struktur og faglig refleksion i personalegruppen. 
  • at lægge vagtplaner og løbende dække vagter i forbindelse med fravær.
  • at være lydhør over for personalet og sammen med dem få gode ideer til forbedring af arbejdsgange, struktur, patienttilgang mv.   
  • at fungere som sparringspartner for ledelsen samt bidrage med implementering af ledelsesmæssige beslutninger. 
  • at påtage dig ledelsesansvar, når funktionslederen ikke er til stede. 

Hvem er du?

  • Du er fagligt engageret og interesseret i at bidrage til afsnittes udvikling. Du har blik for, hvad et godt arbejdsmiljø indebærer, og kan prioritere og sætte rammer for at opnå det.
  • Du skal kunne bevare overblikket i akutte situationer og være klar på at tænke i kreative løsninger, som kan hjælpe den enkelte patient og/eller medarbejder. 
  • Du har lyst til, og finder det meningsfuldt, at indgå i det daglige arbejde som kontaktperson for patienter ca. 3 dage om ugen. 
  • Det er vigtigt, at du ikke er konfliktsky, men formår at rumme mennesker med komplekse udfordringer og kan sætte grænser, når der er brug for det. 
  • Derudover skal du trives med en uforudsigelig hverdag og have troen på, at alle går på arbejde for at udføre det bedste, de kan. 
  • Du skal helst have retspsykiatrisk erfaring.

Vi hjælper dig godt ind i dit nye job 

Det er vigtigt for os, at vores nye kollega får en god start. Derfor tilbyder vi et solidt introduktionsforløb, spændende kursustilbud og mentorordning.  

Det er selvfølgelig også vigtigt for os, at du bliver ved med at trives og udvikle dig i dit arbejde. Derfor er supervision, refleksion og undervisning en fast del af arbejdsplanen for alle, så du er godt rustet til dit arbejde.

Fleksibel vagtplan giver plads til familieliv og fritid

Vi benytter appen MinTid. Du har altså selv mulighed for at lægge vagtønsker ind – med udgangspunkt i en grundplan - så arbejde, familieliv og fritid kan hænge sammen. Du skal regne med hovedsageligt at arbejde i dagvagter i hverdagene. 

Vi byder gerne på en rundvisning og en snak om jobbet

Vi fortæller gerne mere om, hvad jobbet indebærer, og hvorfor et job på lige netop R2 er så spændende. Bare kontakt oversygeplejerske Flemming på telefon: 9116 8860 eller mail: [email protected] , så sørger vi for, at der er kaffe på kanden. 

Interesseret i jobbet?

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os endelig en ansøgning via linket med CV. 

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en godkendt autorisation.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 19. marts 2025.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt onsdag den 26. marts 2025. 

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Souschef
Midtjylland
Souschef
Viborg
Sygeplejerske
Midtjylland
Sygeplejerske
Viborg

Andre job der minder om dette

    What The Fish ApS

    Souschef til What The Fish Viborg

    Fuldtid

    Randersvej 66C, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Søndersøparken 1, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi har lige nu en ledig plads på holdet på Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Vi søger en sygeplejerske/social- og sundhedsassistent og har brug for en, som kan arbej... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Prinsens Alle 5, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vi søger en sårsygeplejerske i et vikariat i 2 år i Sårcenter fra d. 01.05.25 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer om ugen. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi med godt humør og... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Vestre Skivevej 122A, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job