Revenue Manager søges til SkiGroup
Vil du arbejde med prisstrategi, dataanalyse og optimering af indtægter i en virksomhed med passion for aktive ferier til Østrig og Italien?
Hos SkiGroup søger vi en dygtig og engageret Revenue Manager, der brænder for at optimere indtjeningen på tværs af alle koncernens brands. Vi er en virksomhed med stor passion for at arrangere skirejser om vinteren og aktive rejser om sommeren. Vi tilbyder en varieret hverdag med spændende udfordringer og mulighed for personlig udvikling.
Som Revenue Manager bliver din vigtigste opgave at optimere vores priser og indtægtsstrategier for at sikre en sund forretning. Du vil få en central rolle i virksomheden og vil arbejde tæt sammen med alle afdelinger for at maksimere indtjening og belægning af indkøbte fly og hotelværelser.
Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
· Udvikle og implementere prisstrategier for optimering af indtjeningen.
· Sikre en datadrevet tilgang til revenue management gennem analyse af markedstendenser og kundeadfærd.
· Udarbejde forecasts og rapporter, der understøtter strategiske beslutninger.
· Løbende overvåge og justere priser for at sikre konkurrenceevne og lønsomhed.
· Samarbejde med salg, marketing og produktteams for at sikre optimal prissætning og kampagner.
· Identificere nye muligheder for at forbedre performance gennem dataanalyse og markedsovervågning.
· Støtte implementering af nye revenue management-systemer og processer.
Vi forestiller os, at du har
· Erfaring eller god forståelse for revenue management, prisoptimering eller dataanalyse
· Stærke analytiske evner og erfaring med Excel, business intelligence eller lignende værktøjer.
· Forståelse for rejse- og hotelbranchen og markedsdynamikker.
· Evne til at arbejde strategisk, struktureret og selvstændigt i et dynamisk miljø.
· Gode kommunikationsevner og en proaktiv tilgang til opgaver.
Vi tilbyder
Om SkiGroup
SkiGroup har i mere end 30 år sendt glade gæster til Østrig og Italien. Vi er en virksomhed, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor vi prioriterer høj service og innovative løsninger, der gør det nemt og sjovt at rejse med os. Vi er beliggende i Ringkøbing, men har kontor i både Sverige, Schweiz og Østrig, hvorfor du bliver en del af en international organisation i vækst. Du vil specielt skulle samarbejde med vores indkøbskontor i Schweiz omkring prissætningen.
Er du klar til at tage med på rejsen? Send din ansøgning og CV til [email protected] senest 6. april 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mathias Madsen på telefon +45 60 24 14 91
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir