1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. København

FINANSTILSYNET

Revisor eller økonom til tilsyn med skadesforsikring

Fuldtid

Permanent

Strandgade 29, 1401 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2739682
|
Indrykket for 4 dage siden
Vil du være med til at sikre en robust, ansvarlig og ordentlig finansiel sektor i Danmark? Og en høj kvalitet af pensions- og forsikringsselskabers årsrapporter, herunder den nye bæredygtighedsrapportering?

Finanstilsynet mangler dig som kollega i vores kontor for Reassurance og Skadesforsikring.

Jobbet
Du skal bl.a. arbejde med at vurdere, om selskabernes forretningsmodeller er holdbare. Det er afgørende, at vi som borgere og samfund kan have tillid til vores skadesforsikringsselskaber. Vores ambition er, at vi opdager eventuelle faresignaler så tidligt som muligt, så vi i samarbejde med selskabet kan finde den rigtige løsning for at sikre kunderne. Du vil også komme med på virksomhedsbesøg hos selskaberne, hvor vi i dialog med de ledende medarbejdere undersøger, om selskabernes forretningsmodel fortsat lever op til lovens krav. Du får ansvaret for et forsikringsselskab, og efter et par års ansættelse får du mulighed for at påtage dig rollen som inspektionsleder. Endelig får du mulighed for at deltage i internationale arbejdsgrupper.

Hvis din baggrund er revisor, får du en særlig rolle i arbejdet med regnskabs- og revisionsregler. Du skal bl.a. være med til at sikre en høj kvalitet i forsikringsselskabernes årsrapporter – ikke mindst i de nye rapporteringer om bæredygtighed. Vi er også husets ekspertisecenter på revisionsområdet og bidrager til en effektiv dialog med de eksterne og interne revisorer.

Som økonom vil du få en særlig rolle i forhold til arbejdet med selskabernes risikostyring, investeringer og ESG-området.

I løbet af de første 14 dage hos os sørger vi for, at du får en grundig introduktion til Finanstilsynet som helhed og specifikt til opgaverne i vores kontor. Herefter får du opgaverne i stigende sværhedsgrad, i takt med at du kan løfte dem.

Om dig
Du skal være cand.merc.aud, cand.oecon, cand.merc.fin, cand.polit, cand. scient.pol, can.merc.oecon eller anden relevant samfundsøkonomisk uddannelse. Du bliver motiveret af at kunne få indflydelse på en vigtig samfundsopgave og har en åben og positiv tilgang til forskelligartede opgaver indenfor dit felt. Det er afgørende, at du har gode samarbejdsevner, da vi sjældent løser opgaverne alene. Du kan være nyuddannet eller have mange års erfaring. Vi tilpasser opgaverne efter din erfaring.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Finanstilsynet
Som vores nye kollega bliver du en del af Finanstilsynets kontor for Skadesforsikring. Vi er 23 kolleger, primært økonomer, jurister, aktuarer og revisorer, der er vant til at sparre med hinanden i et fagligt stærkt miljø.

Vores kontor har ansvar for at sikre, at skadesforsikringsselskabernes forretningsmodeller er holdbare og lever op til lovens krav. Vi har også ansvar for revisionsområdet for bank og forsikring. Vi har desuden ansvar for certificeringsordningen for eksterne revisorer, ligesom vi har ansvar for revisionsbekendtgørelsen for revisorer i finansielle virksomheder.

Ansættelsesvilkår
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Afhængig af din erfaring og kompetencer bliver du ansat som fuldmægtig, specialfuldmægtig, special- eller chefkonsulent. Det er en forudsætning for at arbejde i Finanstilsynet, at du kan fremvise en straffeattest.

Vi kan desuden tilbyde flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning. Vi har også en række medarbejderforeninger, bl.a. fodbold- og skakklub.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Birgitta Nielsen på tlf. 61 93 07 27 el. [email protected] eller vicekontorchef Charlotte Grovn på tlf. 33 55 83 53 eller [email protected]

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår får du hos vores rekrutteringspartner Iben Rolsted Schulin Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest den 6. november 2024. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest. Denne stilling er et genopslag.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Revisor
København
Revisor
Hovedstaden
Økonom
København
Økonom
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    FINANSTILSYNET

    Kollega til tilsyn med bæredygtig finansiering

    Fuldtid

    Strandgade 29, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Gyldenløvesgade 15, 1600 København V, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Har du interesse for offentligt indkøb og analyse? Er du samtidig god til at tale med andre og til at være en sparringspartner for resten af organisationen? Så leder Strategisk Indkøb i Børne- og Ungd... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Poul Bundgaards Vej 1, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job