1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Albertslund
Nyt job

RP, Ejby Industrivej 41

Rigspolitiet søger en juridisk sektionsleder

Fuldtid

Permanent

Ejby Industrivej 41, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2878837
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du være personaleleder for jurister og være en del af den juridiske og politifaglige understøttelse af dansk politi? Så skal du søge en stilling som sektionsleder i Juridisk Afdeling i Rigspolitiet. 
 

Juridisk Afdeling i Rigspolitiet består af cirka 80 medarbejdere fordelt på fire centre; tre juridiske centre og et center for internationalt politisamarbejde. 
 

De juridiske centre består hver især af tre sektioner med hver sin sektionsleder. Vi søger en sektionsleder til Sektionen for Færdsel i Center for Offentligret, Færdsel og Våben. 
 

Stillingen
Som sektionsleder bliver du personaleleder og faglig leder for de 6 medarbejdere, der for øjeblikket er i sektionen, og du får stor frihed i forhold til tilrettelæggelse af sektionens drift og udvikling. Du bliver ansvarlig for, at sektionens opgaver løses effektivt og professionelt, og du skal sikre den nødvendige prioritering og visitation af opgaverne gennem faglig sparring og kvalitetssikring af sektionens opgaver. 
 

Sektionen for Færdsel arbejder blandt andet med politisk understøttelse, implementering af ny lovgivning, afgørelser i konkrete sager samt bistand til kredsene inden for områder som bl.a. færdsel, dyrevelfærd, bødeproces og vagtvirksomhed.
 

Du bliver en del af en afdeling med et stærkt fagligt ledermiljø, et godt sammenhold og et stort engagement. Vi lægger samtidig stor vægt på at skabe fleksible arbejdsforhold for vores medarbejdere, og du vil derfor få en høj grad af frihed i planlægningen af dit arbejde, herunder i form af hjemmearbejde. 
 

Dine kompetencer
Du er jurist. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra Justitsministeriets område, men ikke en forudsætning. 
 

Vi lægger vægt på, at din faglighed er i top, at du har en udpræget helhedsforståelse i forhold til dit samarbejde såvel internt som eksternt, og at du trives i en travl hverdag med mange frister og et stort ansvar.
 

Du har erfaring med personaleledelse eller lyst til at gå ledervejen. Du er initiativrig og brænder for at være med til at fastholde og udvikle en attraktiv arbejdsplads. Du støtter dine medarbejdere i opgaveløsningen og har et sikkert blik for samspillet mellem drift og kvalitet i opgaveløsningen og medarbejdernes trivsel og udvikling.
 

Du trives i en stor organisation, som hele tiden påvirkes af politiske beslutninger, og du er imødekommende og positiv og har lyst til at blive en del af et engageret fagligt miljø med en uformel omgangstone. 
 

Løn - og ansættelsesvilkår
Du bliver indplaceret som chefkonsulent med personaleansvar i henhold til relevant overenskomst. Hvis du er tjenestemand, bevarer du din tjenestemandsansættelse. 
 

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Ejby Industrivej 33, 2600 Glostrup. 
 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
 

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.  


Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Anne Fode på tlf. 25 37 24 44. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk.
 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
 

Ansøgningsfrist: 28. marts 2025
 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 14 og 15, dog indkalder vi til samtaler løbende.
 

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 17.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
 

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet juridisk rådgivning, it-udvikling, indkøb af politiets udstyr og køretøjer, økonomistyring, presse og kommunikation, politisk betjening samt HR-opgaver.
 

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sektionsleder
Albertslund
Sektionsleder
Hovedstaden
Ledelse
Albertslund
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    J.M. GULV & RENGØRING ApS

    Erfaren leder til rengøring af flyttelejligheder

    Fuldtid

    Værkstedsgården 8a, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Hvalens Kvarter 1F, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Roskildevej 65, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Er du klar til udvikling på fast speed? Når du vælger at være souschef hos 365discount, er du garanteret en spændende udvikling; af dit lederskab, af din faglighed og personligt. Hos os får du Masser ... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Produktionsvej 42, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job