1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
Udløber snart

RIGSPOLITIET

Rigspolitiets Koncernregnskab søger medarbejder(e) til drift og udvikling

Fuldtid

Permanent

Polititorvet 14, 1567 København V, Danmark

SE PÅ KORT
Rigspolitiet
ID: 2761785
|
Indrykket for 2 dage siden

Vil du være med til at understøtte Rigspolitiets regnskabsaflæggelse, og har du erfaring regnskab eller revision, og vil du gerne understøtte forretningen med korrekt anvendelse af systemer og vejledninger på regnskabsområdet, så kan du blive vores nye kollega i Koncernregnskab i Rigspolitiet.

Masser af udfordringer inden for både drift og udvikling

Vi søger i øjeblikket en eller to medarbejdere, der kan være udførende på udviklingsopgaver og bogføringer mv. på tværs af regnskabet for hele politiet og anklagemyndigheden. Du kommer til at indgå i en sektion med specialister inden for regnskab, controlling, it-understøttelse, datahåndtering og procesdokumentation, hvor vi oftest finder løsninger i fællesskab, herunder med inddragelse af relevante brugere.

De primære opgaver kan blandt andet omfatte:

  • administration af brugerrettigheder på koncernniveau mv.
  • deltagelse i møder og workshops med henblik på at kortlægge den bedste praksis ved processer og vejledninger
  • bidrag til den tværgående og intern rapportering
  • foretage bogføringer og afstemninger på koncernniveau på tværs af flere regnskaber
  • koordinering af materialeanmodninger mv. i forbindelse med revisionsbesøg
  • eventuelle analyser i relevante regnskaber eller på tværs af koncernregnskabet med henblik på fx risikovurdering, implementering af centrale kontroller, besvarelse af spørgsmål fra Folketinget mv.

Vores opgaveportefølje er bred, og vi tilpasser konkrete arbejdsopgaver til din erfaring og/eller dine interesser.

Vi lægger vægt på, at du kan skabe overblik ved at arbejde struktureret og selvstændigt i opgaveløsningen. Du trives med opgaver, som kan variere mellem alt fra faste bogføringsopgaver til udviklingsopgaver, som du løser selv eller i samarbejde med dine kollegaer og ledere. Du motiveres af at levere resultater i høj kvalitet og formår at arbejde selvstændigt, herunder opsøge relevant viden. Vi lægger derudover vægt på, at du har gode samarbejdsevner og et åbent sind, således du sammen med dine kollegaer kan indgå i en åben dialog om opgaveløsningen.

Rigspolitiets Koncernregnskab er en del af Koncernøkonomi og -service, som er politiets centrale økonomifunktion, der løbende arbejder i tæt dialog med økonomienhederne i politikredsene samt internt i Rigspolitiet.

Interesse for regnskab og bogføring

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du har erfaring med eller interesse i at være udførende i en regnskabsfunktion. Det vil være en fordel, hvis du har nogle års erfaring fra en tilsvarende funktion og måske i en offentlig institution. Derudover lægger vi vægt på, at du har mod på at tilegne dig ny viden om områder, som du ikke nødvendigvis har erfaring med.  

Ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt 

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Kasper Sahlberg Larsen på telefon på tlf. 2126 3230 eller sektionsleder Kristina Kastberg på 5143 1398. Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist den 17. november 2024.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 21. november og 2. samtaler den 26. november 2024.

Om Rigspolitiet

I politiet arbejder mere end 17.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet. Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks politikredse og politiet i Grønland og på Færøerne. Vi udvikler strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, indkøb af politiets udstyr og køretøjer, personale og uddannelse, og internationalt samarbejde.

Sikkerhedsbevidstheden i politiet er høj og ansvaret for politiets informationssikkerhed påhviler alle ansatte i politiet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomimedarbejder
København
Økonomimedarbejder
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Koncernstyring, polititorvet

    Rigspolitiets Koncernregnskab søger medarbejder(e) til drift og udvikling

    Fuldtid

    Polititorvet 14, 1567 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Bellidavej 1, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Serridslevvej 2A, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Vil du være en del af Danmarks største offentlige arbejdsplads? Københavns Kommune søger kontorelev i økonomi. Hvis du vil være en del af et stærkt fagligt fællesskab, så skal du søge en kontorelevsti... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job