1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ringsted

Ringsted Kommune

Ringsted Kommune søger miljømedarbejder til miljøtilsyn og affaldsområdet

Fuldtid

Tidsbegrænset

Rønnedevej 9, 4100 Ringsted, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2871096
|
Indrykket for 1 dage siden

Har du lyst til at arbejde med myndighedsbehandling, føre tilsyn i marken og være i dialog med borgere og virksomheder om miljø- og affaldsforhold? Så er denne stilling måske noget for dig. Vi søger en person, der ønsker at arbejde i en kommunal miljøafdeling og som i trygge rammer har lyst til at tilegne sig de efterspurgte kompetencer.

Om jobbet

Du bliver en del af afdelingen Natur og Miljø i Center for Klima og Vækst. Som miljøsagsbehandler vil dine primære opgaver bl.a. inkludere:

Du bliver en del af Natur og Miljø i Center for Klima og Vækst. Som miljøsagsbehandler vil dine primære opgaver bl.a. omfatte:

  • Planlægning og gennemførelse af miljøtilsyn på industrivirksomheder
  • Planlægning og gennemførelse af affaldstilsyn
  • Sagsbehandling, opfølgning, dialog og håndhævelse af sager efter miljølovgivningen
  • Håndtering af henvendelser fra virksomheder og borgere
  • Håndtering af klagesager inden for miljø- og affaldsområdet
  • Gennemførelse af kampagner for udfasning af olie- og gasfyr

Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 37 timer ugentligt, som udløber 30. april 2027.

Hvem er du

  • Det ligger i din natur at være nysgerrig, analytisk og systematisk i din tilgang til opgaver
  • Du kommunikerer klart og effektivt – både skriftligt og mundtligt – og skaber naturligt en positiv dialog med andre
  • Du har en relevant uddannelses- eller erhvervsmæssig baggrund, der gør dig i stand til at vurdere en tilsynssituation i forhold til gældende regler
  • Du kan være nyuddannet AC’er, kontoruddannet, have erfaring med eftersyn eller serviceopgaver, bred teknisk indsigt eller en anden baggrund, der gør dig i stand til hurtigt at løse dine kommende opgaver
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for en eller flere af de områder du kommer til at arbejde med
  • Du bevarer overblikket, selv når du har flere opgaver i gang samtidig
  • Du arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Du er udadvendt, serviceminded, fleksibel og positivt indstillet
  • Det er en fordel, hvis du ud over Office-pakken har erfaring med brug af andre IT-værktøjer
  • Du har kørekort til personbil

Om os

Du bliver en del af Natur og Miljø, hvor sagsbehandlere og projektledere inden for hele natur- og miljøområdet arbejder sammen. Vi har et tæt samarbejde, der gør, at vi følger udviklingen fra strategisk planlægning over tilladelser til ibrugtagning. Det giver os en unik mulighed for løbende at udvikle og forbedre vores myndighedsarbejde.

Dine kommende kollegaer udgør et fagligt sammensat team, hvilket vi ser som en stor styrke. Vi deler en fælles ambition om at udvikle natur- og miljøområdet og stræber hele tiden efter at blive bedre. Nogle medarbejdere er nye i afdelingen, mens andre har mange års erfaring, og vi er bredt repræsenteret på tværs af alder og køn. Vi har en uformel tone og bruger hinanden aktivt i den daglige sparring og opgaveløsning.

Vores arbejdsplads ligger på Rønnedevej 9 i Ringsted – i gåafstand fra Ringsted Station. Med kun 26 minutters togtur fra Københavns Hovedbanegård, 15 minutter fra Slagelse St. og Roskilde St. samt 12 minutter fra både Næstved St. og Køge Nord St. er det nemt og bekvemt at komme hertil med offentlig transport.

Vi tilbyder

  • En faglig stærk arbejdsplads med fokus på sparring, løbende udvikling af kompetencer og godt arbejdsklima.
  • Et team af dygtige og engagerede kollegaer, som sætter fællesskab, samarbejde og vidensdeling højt.
  • Et projektorienteret arbejdsmiljø, der byder på både nye udfordringer og faste rutineopgaver.
  • Personalegoder, der i øjeblikket blandt andet omfatter en halv times betalt arbejdstid til motion med kolleger ugentligt og tilskudsordning til massage på arbejdspladsen.
  • En aktiv personaleklub med spændende events og attraktive tilbud.
  • Feriefond med adgang til +25 feriehuse i Danmark og Europa.
  • Flextid.
  • Stort fokus på samarbejde på tværs af teams og centre.

Ansøgningsfristen er den 24. marts 2025. Samtaler forventes afholdt den 26. marts 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator for Klima og Miljø, Michael H. Rasmussen, på tlf. 40 24 48 45.

Ringsted Kommune arbejder for en balanceret kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Miljømedarbejder
Sjælland
Miljømedarbejder
Ringsted
Miljøsagsbehandler
Sjælland
Miljøsagsbehandler
Ringsted

Andre job der minder om dette

    Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2

    Specialist til udviklingsopgave inden for international standardisering af jernbanen

    Fuldtid

    Godsbanevej 2, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Torvet 6, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Ønsker du at hjælpe mennesker, og arbejde et sted hvor vi hver dag gør os umage for at give medlemmerne service af høj kvalitet? Trives du på en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og hvor faglighe... Læs mere
    FOA - Fag og Arbejde
Søg efter andre job