Vil du være med til at forme fremtidens risikostyring i Telenor? Som Risk Manager får du mulighed for at sikre, at vores risikostyringsstrategier er effektive og i overensstemmelse med Telenors mål, samt at sikre, at risikostyring bliver en naturlig del af vores governance struktur. Det kræver både faglig indsigt og evnen til at skabe buy-in hos stakeholders. Interesseret?
"Set fra mit perspektiv er en af de mest spændende aspekter ved rollen at få mulighed for at være med til at skabe en risikostyringskultur i hele organisationen. Du bringer dine evner inden for risikohåndtering og stakeholder management i spil til at udvikle løsninger, der ikke kun sikrer rapportering af risici, men som også skaber reel forretningsværdi.”
– Mette Vind Kragh, Head of Governance, Risk & Compliance
Du sikrer et opdateret risikobillede for Telenor Danmark
Som Risk Manager bliver du en del af divisionen People & Corporate Affairs og får en central rolle i vores nyoprettede team, Governance, Risk & Compliance. Sammen arbejder vi for at sikre compliance i styrende processer på prioriterede risikoområder.
Du får en central rolle i at videreudvikle vores rammeværk for risk management og bliver ansvarlig for at identificere, vurdere og håndtere ikke-finansielle risici – herunder operationelle, strategiske og omdømmemæssige risici. Derudover definerer du vores overordnede tilgang til risici og sikrer opfølgning på risikoreducerende foranstaltninger. Du får mulighed for at arbejde bredt på tværs af afdelinger og divisioner, hvor du træner og vejleder kolleger i ”best practice” og sikrer, at risikostyring bliver en naturlig del af vores governance-struktur.
Gennem samarbejde på tværs af organisationen sætter du retningen for risikostyring
Implementering af en risikostyringskultur i hele organisationen kan være en vanskelig opgave, da det kræver buy-in og prioritering hos forskellige stakeholders. Derfor er effektiv kommunikation og samarbejde, på tværs af forskellige afdelinger og divisioner, afgørende for at sikre vellykket risikostyring. Som Risk Manager får du en central rolle i at fremme denne udvikling og sikre de ønskede resultater. Dine primære stakeholders vil være ledelsen og interessenter på tværs af organisationen – herunder GRC-teamet, Legal, Group Risk Management og tilsvarende risikofunktioner i de nordiske lande.
Vi håber, at du som vores nye kollega medbringer solid forståelse af risikostyringsprincipper og -metoder og, at du medbringer praktisk erfaring med at arbejde med risikostyring i en organisatorisk kontekst. Din analytiske og problemløsende tilgang gør, at du ser helheden og kan navigere på tværs af organisationen. Desuden trives du med at arbejde i et miljø, hvor rammerne ikke altid er fuldt ud defineret fra begyndelsen.
Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for økonomi, jura, IT eller sikkerhed, men vi stiller ikke specifikt krav herom og er åbne for andre relevante kvalifikationer.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
I Governance, Risk & Compliance arbejder vi sammen om at skabe et team, der er kendetegnet ved effektiv opgaveløsning og professionel adfærd. Hos os er der en uformel omgangstone, og så vægter vi højt, at vi har det godt, når vi går på arbejde. Vi håber derfor, at du ligeledes har interesse i at bidrage til teamets udvikling og sammenhold.
Du bliver en del af en dynamisk organisation, hvor der, på tværs af forretningen, venter dedikerede og kompetente kolleger, som kontinuerligt arbejder for at udvikle fremtidens teleselskab. Vi arbejder agilt, fokuserer indsatsområder ved hjælp af Kanban og praktiserer Tight-Loose-Tight som ledelsesfilosofi.
Læs mere om os her.
Interesseret?
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Governance, Risk & Compliance, Mette Vind Kragh via kontaktoplysningerne til højre. Kan du se dig selv i rollen, og har du interesse i at blive vores nye Fantastiske forbindelse, søger du blot stillingen via linket her på siden. Du behøver ikke skrive en ansøgning, men vi ser gerne et CV fra dig. Derudover har du mulighed for at sætte et par ord på dig selv gennem vores ansøgningsskema.
Vi ser frem til at høre fra dig hurtigst muligt, men senest den 23. februar 2025.
Bemærk venligst, at samtaler afholdes løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir