Røde Kors sundhedsklinik søger erfaren sygeplejerske
Er du en erfaren sygeplejerske, der brænder for at arbejde med en udsat beboergruppe og ønsker at arbejde fortrinsvis på hverdage mellem 8-16? Har du lyst til at have et spændende job i en klinik, hvor du møder mange nationaliteter og har mange forskelligartede arbejdsopgaver med kreative løsningsforslag? Så er det måske dig vi mangler i vores sundhedsklinik på Udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast.
Hvem er vi?
Den sundhedsfaglige virksomhed i regionen varetages fra sundhedsklinikker, som ligger på asylcentrene og udrejsecentrene. Udrejsecenteret drives af Kriminalforsorgen med Røde Kors som underleverandør. Centerets beboere er primært enlige mænd og kvinder som er afviste asylansøgere i udsendelsesposition. Beboerne har psykosociale og somatiske udfordringer som kronisk sygdom, psykisk sårbarhed, misbrug og stærk isolation. Som sygeplejerske i sundhedsklinikken vil du blive en del af et stærkt tværfagligt team bestående af sygeplejersker, sekretær, samt tilknyttede psykologer, psykiater og læger. Derudover sparrer og samarbejder sundhedspersonalet med udrejsecenterets virksomhedsansvarlige læge, som er ansvarlig for den samlede sundhedsfaglige virksomhed i Røde Kors Asyl.
Vi udvikler konstant vores arbejde med kvalitetssikring og patientsikkerhed, med særligt fokus på at styrke kvaliteten i behandlingstilbuddet på vores sundhedsklinikker. Vi har derfor kontinuerligt fokus på at planlægge og implementere kvalitetsudviklende tiltag. Det gælder især forbedring og implementering af sundhedsfaglige instrukser og arbejdsgange, styrkelse af fagligheden og den faglige tilgang i vores behandlingstilbud til asylansøgerne. Som vores kommende kollega vil du blive en del af denne spændende proces.
Vi arbejder ud fra princippet om medinddragelse og medvirker til, at den enkelte asylansøger har adgang til sundhedsydelser samt sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, som understøtter den enkelte i at tage vare for egen sundhed.
Røde Kors’ overordnede opgave er at skabe en tryg, meningsfuld og værdig hverdag med fokus på fremtiden for asylansøgere, mens de befinder sig i Røde Kors’ regi.
Som sygeplejerske i sundhedsklinikken kommer du til at få en varieret hverdag med mangeartede opgaver, herunder:
Vi forventer af dig:
Vi tilbyder:
Som sygeplejerske i Røde Kors sundhedsklinik får du et job i en spændende organisation med humanitært værdigrundlag. Hos os er der rig mulighed for at præge hverdagen i sundhedsklinikken og der er gode muligheder for faglig udvikling. Derudover tilbyder vi:
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår: Sker efter overenskomst med DSR (Staten)
Arbejdstid: 37 timer ugentligt, fordelt på de fem hverdage, i tidsrummet kl. 8-16.
Kørekort: Nødvendigt, da det kan være nødvendigt med møder ud af huset
Tiltrædelse: Hurtigst muligt og senest 1. december 2024.
Arbejdssted: Kærshovedgård 17, 7430 Ikast
Vi skal gøre opmærksom på, at der ved ansættelse bliver indhentet børneattest og udvidet straffeattest.
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til funktionsleder Mariann Hedevang Mikkelsen på T: 2960 6113 (bedst efter kl. 15)
Ansøgningsfrist: søndag den 6. oktober
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt [email protected]
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt løbende og senest i uge 41
Røde Kors asylafdeling ønsker at fremme ligestilling, hvorfor alle interesserede opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, religion og etnisk tilhørsforhold.
Røde Kors er en privat organisation, der arbejder på grundlag af de humanitære principper: Medmenneskelighed, Upartiskhed, Neutralitet, Uafhængighed, Frivillig tjeneste, Enhed og Almengyldighed.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir