Er du løsningsorienteret, nysgerrig og ivrig efter at levere automatiseringsløsninger for din organisation? Har du erfaring med RPA og mod på at drive vores implementering af Power Automate? Så er det måske dig, vi søger!
Om Niels Brock:
Niels Brock er en af Danmarks førende uddannelsesinstitutioner med en stærk tradition for innovation og kvalitet. Vi værdsætter en kultur, hvor medarbejdere har mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt.
Om stillingen:
Vi søger en ambitiøs og selvstændig RPA-udvikler til vores afdeling 'Niels Brock Digital', som har stort fokus på at drive den digitale forretningsudvikling på Niels Brock. Du vil blive en del af Niels Brocks RPA-team bestående af tre dedikerede personer, inklusiv dig. RPA-teamet indgår i en afdeling på syv personer, hvor RPA-teamet arbejder tæt sammen med Niels Brocks andre administrative afdelinger såsom økonomi, HR, IT og fællesadministrationen. Dit primære fokus vil være at identificere, udvikle og vedligeholde automatiseringsløsninger i organisationen.
Stillingen tilbyder stor frihed under ansvar, hvilket betyder, at du selv er med til at definere automatiseringsløsningerne, som kan løfte Niels Brock mod højere kvalitet af administrative arbejdsgange samt øge produktiviteten i organisationen. Derfor er det vigtigt, at du er komfortabel med at håndtere leverancer fra idé til produkt og efterfølgende vedligeholde dem. Du har derudover en naturlig interesse for at ville udfordre og optimere eksisterende strukturer.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
Dine kvalifikationer:
Vi sætter pris på, hvis du også:
Vi tilbyder:
På Niels Brock ønsker vi at sikre arbejdsforhold, der giver god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Medarbejdere på Niels Brock med børn under 3 år har i den forbindelse mulighed for at søge om nedsat tid på 10% uden lønreduktion.
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. april eller hurtigst muligt. Ansættelsen sker i henhold til gældende HK- eller AC-overenskomst. Ansøgningsfristen er den 3. februar. Vi ser frem til at høre fra dig!
Vi forventer at holde samtaler i uge 6 og uge 8.
Kontakt Heidi Neldeberg på [email protected] eller tlf. 23214511 for yderligere oplysninger om stillingen.
Om Niels Brock
Vi er én af Danmarks mest internationale og innovative uddannelsesinstitutioner med mere end 7.000 elever, kursister og studerende her i landet og omfattende uddannelsesaktivitet i udlandet. På Niels Brock, der daterer sig tilbage til 1881, insisterer vi på at tænke anderledes og på at gøre os umage for at uddanne stadig dygtigere elever, studerende og kursister.
Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.
Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever.
Læs mere om os på www.nielsbrock.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir