1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Esbjerg
UDLØBET

Organisationsudvikling

Rybners søger presse- og kommunikationsansvarlig

Fuldtid

Permanent

Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2708028
|
Indrykket for 59 dage siden

Tydelig, præcis og rettidig kommunikation

Rybners gennemgår i øjeblikket en omfattende organisationsændring. Vores mål er at skabe en skole, hvor vi med rette kan understrege begrebet "lærende". Vores fokus har altid været på vores elever og kursister, hvor vi tilstræber at opbygge stærke læringsmiljøer med gode fysiske rammer.

For at styrke os i denne opgave søger vi dig, som har demonstreret evnen til at kommunikere effektivt i en politisk styret organisation og få budskaber ud til en mangfoldig målgruppe. For Rybners er det vigtigt, at du har erfaring med politisk betinget kommunikation, der omfatter lands-, regional- samt uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske budskaber.

En vigtig funktion bliver samarbejdet med vores direktion og administrerende direktør, hvor du følger udviklingen både på Rybners og i det omgivende samfund. Det forventes naturligvis, at du kan formidle og styre både ekstern og intern kommunikation, så omverdenen, medarbejdere, elever og andre interessenter altid er opdaterede på Rybners’ position og aktiviteter. Du er også på forkant med budskaber, der sikrer, at Rybners leverer en stærk signalværdi, når det gælder arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske tiltag. Dette kan inkludere lancering af nye uddannelser, samarbejde omkring arbejdsmarkedstiltag og strategiske initiativer, der styrker Rybners som uddannelsesinstitution og arbejdsplads.

Du medbringer en veldokumenteret portefølje, der demonstrerer resultater og tydelighed i dine tidligere kommunikationsopgaver.

Som person er du kendetegnet ved følgende

  • du er proaktiv og dygtig til at skabe relationer, hvor du har opbygget et stærkt og relevant netværk
  • du ved, hvad kernen i et budskab er, og kan levere det hurtigt, effektivt og præcist
  • du kommunikerer klart og sikkert, uanset målgruppe
  • du bidrager med værdi gennem rettidig og relevant formidling af Rybners' budskaber
  • du har viden om og gerne indsigt i politiske forhold, der relaterer til arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik.

Som kommunikationsansvarlig vil du få en spændende portefølje, der omfatter

  • udvikling og implementering af interne kommunikationsstrategier
  • udvikling og implementering af eksterne kommunikationsstrategier
  • sparring med skolens administrerende direktør og direktionen for korrekt formidling af idéer, tiltag og beslutninger
  • sikring af, at udpegede interessenter er opdaterede på strategierne og fungerer som samarbejdspartnere for at bidrage med relevant faglighed til Rybners’ kommunikation – både internt og eksternt
  • udarbejdelse af procedurer for interne nyhedsbreve, politiske oplæg og pressemeddelelser
  • funktion som journalist og skribent
  • opsøgning og formidling af de gode historier i organisationen, både internt og eksternt
  • sikring af, at kommunikationen fra de enkelte afdelinger er korrekt, samt støtte til vejledning og korrektur i forhold til vinkel og budskab
  • deltagelse i employer branding-arbejde

Kulturen på Rybners er præget af en stærk energi for at skabe gode læringsfællesskaber og bruge hinanden til at skabe de bedste rammer for vores elever.

Som person passer du godt ind, hvis du

  • er opsøgende og hurtigt opfanger, hvad der sker, og gør brug af din viden
  • har en god fornemmelse for, hvad der rører sig, og skaber samarbejde gennem en uformel omgangstone
  • er sikker i din evne til at formidle og kommunikere, så din professionalisme tydeligt skinner igennem
  • er en god kollega, der bidrager til et godt fællesskab og et stærkt arbejdsmiljø med plads til alle
  • tænker strategisk og kan forudse, hvornår du skal træde ind i opgaver og samarbejder, både på direktionsniveau og ude i organisationen
  • trives i en rolle med mange kontaktflader, hvor du med stor selvstændighed kan planlægge og udføre dine opgaver
  • er venlig, imødekommende og fleksibel – også når en god nyhed rammer uden for almindelig arbejdstid
  • er idérig og evner at spille på alle strenge
  • arbejder struktureret og bevarer overblikket – også i pressede situationer
  • altid har en stærk fornemmelse for det rum, du træder ind i, og optræder derefter.

Uddannelsesmæssigt har du en kommunikationsbaggrund på kandidatniveau (Cand.Public). Fagligt ser vi gerne, at du har erfaring fra politisk styrede organisationer som en del af din journalistiske baggrund.

Der er tale om en ny stilling, hvor du får indflydelse på, hvordan rammerne for jobbet opbygges, så Rybners styrker sin position som en stærk uddannelsesinstitution – ikke kun i Vestjylland, men i hele Danmark. Det er vigtigt for os, at du kommer med en stærk profil og kan træde ind i rollen som ansvarlig for Rybners’ kommunikationsplatform fra dag ét.

I det daglige vil du have en tæt berøringsflade til det nyoprettede direktionssekretariat og referere til chefen for direktionssekretariatet. Samtidig vil du have en tæt dialog og rolle som sparringspartner for vores administrerende direktør.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsesstedet omfatter alle Rybners' fire adresser i Esbjerg.

Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten af 20 december 2021. Lønnen fastlægges efter principperne for Ny Løn.

Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning.

Du vil forud for ansættelse elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.

Ansøgning

Hvis du finder jobbet spændende og mener, at du matcher kvalifikationerne, kan du søge jobbet ved at klikke på "Søg jobbet" og udfylde skemaet efter anvisning.

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.

Når du har sendt din ansøgning modtager du en kvittering via e-mail. Bemærk at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe for "uønsket post".

Alle interesserede, uanset baggrund, opfordres til at søge.

Vigtige datoer

  • Første samtale: uge 41
  • Anden samtale: uge 43
  • Tiltrædelse: 1. december 2024.

Kandidater, der går videre til anden samtale, vil blive bedt om at udfylde en persontest og forholde sig til en fagrelateret case. 

Hvis du er nysgerrig på jobbet og vil vide mere, kan du kontakte administrerende direktør Olaf Rye for yderligere information.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationskonsulent
Esbjerg
Kommunikationskonsulent
Syddanmark
Kontor og administration
Esbjerg
Kontor og administration
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Sikkerhedsstyrelsen

    Sikkerhedsstyrelsen

    Administrativ medarbejder til Juridisk afdeling

    Fuldtid

    Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Kunne du tænke dig et spændende job med masser af forskellige og udfordrende opgaver i en innovativ styrelse? Så er du måske vores nye administrative medarbejder i Sikkerhedsstyrelsens juridiske afdel... Læs mere
    Sikkerhedsstyrelsen

    Fuldtid

    Esbjerg Brygge 28, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Esbjerg kommune

    Deltid

    Spangsbjerg Kirkevej 51, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Arbejdssted: Esbjerg Sundhedscenter Spangsbjerg Kirkevej 51 Arbejdstid: 32 timer Ansættelsestidspunkt: 1. februar 2025 til 1. juni 2025 Hvad kan vi tilbyde: Da en af vores administrative medarbejdere ... Læs mere
    Esbjerg kommune
Søg efter andre job