Idrætsbørnehaven Hylet søger en glad og engageret pædagog, der brænder for et tæt samarbejde med både børnene, frældrene og os pædagoger.
Lidt om stillingen:
Ansættelse vil være fra d. 15 februar 2025 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er pt på 32 timer ugentligt, der medfølger sundhedsforsikring for dig og dine evt. børn, tegnet gennem vores paraplyorganisation, Fobu.
Du vil være primær pædagog for en familie/spisegruppe på 7 børn og deres forældre. Du skal være indstillet på at være en del af vores kollektive ledelse, dvs. at du skal forvente at være meget engageret i børnehavens administrative opgaver, samt være aktiv deltagende i det store fællesskab der er meget velfungerende i Hylet. Du skal have interesse og lyst til at arbejde med en glidende overgang mellem hjem og Hylet, da vi ser os som en meget stor familie.
Noget om Hylet:
Hylet er en lille selvejende og kollektivledet institution. Vi er en af Københavns certificerede idræts institutioner, dvs. vi tager udgangspunkt i den pædagogiske idræt i vores dagligdag med børnene.
Vi er 4 pædagoger, en medhjælper, en lønnet praktikant samt en madmor der sørger for god og veltilberedt frokost, der hovedsagligt består af økologiske råvarer.
Der er 30 børn i Hylet. De er inddelt i 4 grupper med 7-8 børn i hver, på tværs af alder og køn. Til hver gruppe er der fast tilknyttet en pædagog. De små grupper kaldes familiegrupper og de fungerer også som spisegrupper. Idrætsbørnehaven Hylet er en del af et kollektivt netværk, med 5 andre kollektivt ledet institutioner fra Indre By, Østerbro, Nørrebro og Vesterbro.
Idrætsbørnehaven Hylet blev oprettet i 1972 af en gruppe forældre. Børnehaven blev bygget op og struktureret omkring fællesmøder, som gav alle et fælles ansvar for, at stedet skulle fungere optimalt. Det definerer stadig HYLET. Grundtanken var og er stadig, at personale og forældre har lige stor indflydelse.
Vi betragter os selv som et stort fællesskab. Fællesskabsfølelsen opstår ikke ud af ingenting. Vi plejer fællesskabet inden for de enkelte grupper: børnene, forældrene og personalet. I årets løb er der mange møder og begivenheder, som præger børnehavens sociale liv: forældregruppemøder, fællesmøder, morgenkaffe, personaleweekend, spisegrupper familieweekender oa.
Vi har erfaring med at nedbrydningen af grænsen mellem hjem og børnehave er med til at give et mere trygt sted at være, både som barn og forældre.
Derfor søger vi ny pædagog:
Da en af vores fantastiske pædagoger har valgt en anden vej i livet, søger vi en pædagog, der har lyst til at være med til at præge pædagogikken i en allerede veletableret institution, der til stadighed udvikler sig. Vi er en personalegruppe der består af to pædagoger som er kommet til indenfor de sidste par år, samt to pædagoger der har været i børnehaven gennem de sidste mange år. Dertil har vi, som før skrevet, en pædagogmedhjælper og en pædagogstuderende. Vi lægger stor vægt på at dele vores erfaringer vedrørende bla. forældresamarbejde, kollektivledelse og pædagogisk idræt med både relevante fagpersoner og uddannelsessteder og med forældrene.
Denne udveksling mellem at TÆNKE pædagogik og GØRE pædagogik er central i HYLETS udvikling.
Vi har en klar holdning til, at det der også får pædagogikken til at fungere, er kys, kram og kærlighed.
Vi forventer at du er:
Du kan forvente at vi:
HVIS dette har fanget din interesse, så send os en ansøgning på vores mailadresse:
Ansøgning skal være os i hænde hurtigst muligt og senest d. 31 januar 2025...
Samtaler vil blive holdt i uge 6.
Vi vil kontakte dig pr mail/telefon
Idrætsbørnehaven Hylet, Rømersgade 7, 1362 Kbh. K tlf. 33130363
Vi glæder os til at høre fra lige præcis DIG......
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir