Bahne i Holbæk søger en dygtig og erfaren sælger til boligafdelingen pr. 1. november 2024. Stillingen er berammet til 30 timer om ugen.
Du er den fødte sælger og lægger stor vægt på kundebetjening og mener, at det er den vigtigste opgave i en butik. Du elsker den daglige kundekontakt og er god til at snakke og hygge med kunderne. Du er samtidig humørfyldt og indstillet på at spille en vigtig rolle i et positivt arbejdsklima.
Vi søger en person, som elsker design, interiør, boligindretning og alle de cool brands, vi sælger i butikken.
Du drømmer om at blive en del af Bahnes familievirksomhed, hvor salg og professionel kundeservice er i fokus.
Vi tilbyder dig at blive en vigtig del af Bahne-familiens spændende butiksunivers i en butik, som er en af Danmarks flotteste inden for bolig, mode og design. Du får en aktiv og udfordrende hverdag i samarbejde med vores team af yderst professionelle medarbejdere, som alle arbejder med det fælles mål for øje - at sikre øget salg og høj kundetilfredshed.
Skriftlig ansøgning + CV (Word/PDF – gerne med foto) mærket ”HOLBÆK/BOLIG” sendes pr. mail til [email protected]. Af hensyn til GDPR (Persondataforordningen) skal du ikke oplyse dit fulde CPR.nr. Din ansøgning vil efter ansættelsens afslutning blive slettet i vores system.
Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Såfremt du ikke har hørt fra os inden for 3-4 uger, er stillingen besat til anden side.
Bahne Holbæk, Ahlgade 50, 4300 Holbæk
Bahne er en kapitalkæde med 23 store moderne livsstilsbutikker i Danmark. Se mere på www.bahne.dk. Vi er en dynamisk virksomhed, som arbejder med 5 nøgleværdier:
Keep it Simple, Teamwork, Ærlighed, Præstation og Glæde.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir