Vil du med på Davidsen-holdet?
Hos Davidsen går salg og faglig rådgivning hånd i hånd. Derfor arbejder vi hver dag målrettet på at udvikle os selv og hinanden i mødet med vores kunder.
Kender du til byggematerialer, er du struktureret og trives godt med administrative opgaver? Så er det måske dig, vi søger, som sælger til vores Typehusafdeling i Vejle.
Hvorfor skal du kigge nærmere på denne stilling og på Davidsen som arbejdsplads?
Det skal du, hvis du har lyst til at blive en del af en virksomhed, med stærke værdier og en klar strategi.
Én af vores værdier er ”Vi”. Det betyder, at vi hver dag har skarpt fokus på at spille hinanden gode og på at vi leverer resultater i fællesskab. Med andre ord så arbejder vi ud fra devisen ”Hver for sig er vi gode – sammen er vi allerbedst”.
Uanset hvor du stepper ind i Davidsen, bliver du mødt af dedikerede kolleger, som venter på at byde dig godt velkommen. Dedikeret er nemlig også én af vores værdier.
Om jobbet og dig
I denne spændende stilling bliver du del af et velfungerende og engageret team med 5 kolleger. Du indgår i et stærkt fagligt miljø, hvor vi ser sparring og udvikling af os selv og hinanden som en vigtig del af del af vores hverdag – og hvor vi har det sjovt, når vi er på arbejde.
Som sælger er din primære arbejdsopgave administrativ håndtering af de mange ordrer, der hver eneste dag kommer ind over dit bord. Modtagelse af ordrer sker via mail, telefon eller kundens ordresystem, og du kommer til at arbejde i vores ERP-system (Aspect4) med oprettelse af salgsordrer.
Det er derfor afgørende, at du stortrives med at sætte salg og service i højsædet for vores kunder hver dag, og at dit salgsfokus og din evne og vilje til at skabe resultater er stærk.
Du har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver – og din personprofil udmærker sig på karaktertræk som systematik og målrettethed. I forlængelse af dette har du naturligt flair for IT, er hurtig på tasterne og sætter dig gerne ind i de programmer og systemer vi og vores typehuskunder anvender som en del af hverdagen.
Dit humør er smittende, og du er den gode kollega, der altid giver en hånd med, når andre har brug for det. Du har erfaring fra branchen og ved, hvad god kunderådgivning og -service er. Naturligvis trives du i et travlt arbejdsmiljø, hvor vi vægter faglighed højt.
Ansøgning
Kan du se dig selv som vores nye sælger og vil du med ombord, så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Regionsdirektør, Esben Axelsen.
Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Så send din ansøgning allerede i dag.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir