Brænder du for miljøet på landbrug, har du styr på lovgivning og praksis inden for husdyrområdet og ønsker du at indgå i et professionelt samarbejde med ligesindede kollegaer, så er det lige DIG, vi søger til en spændende fuldtidsstilling, som sagsbehandler til landbrugsteamet i Brønderslev Kommunes afdeling for Natur og Miljø.
Dine opgaver vil være
- Din primære opgave vil være miljøtilsyn på landbrug. Her er erfaring med miljøtilsyn på landbrug og deraf grundforståelse for det landbrugstekniske en forudsætning.
- Anden sagsbehandling efter husdyrbrugloven, husdyrgødningsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven.
- Gennemførelse af miljøtilsyn på alle typer af landbrug.
- Tværgående fysiske og administrative opgaver, der ligger i Plan- og Miljøafdelingen.
- Andre opgaver som sagsbehandling ved klager over miljøforhold, ansøgninger om udspredning af spildevandsslam m.m.
Vi drømmer om du har
Faglige kompetencer i form af:
- Du har en relevant naturvidenskabelig (eller tilsvarende) uddannelse.
- Du har kommunal eller anden form for sagsbehandlingserfaring.
- Du må gerne have erfaring med miljøtilsyn på landbrug eller andre former for myndighedstilsyn.
- Du må meget gerne have indsigt i gældende lovgivning, som fx husdyrbrugloven, husdyrgødningsbekendtgørelsen, forvaltningsloven, offentlighedsloven og natur- og miljølovgivningen i øvrigt.
Personlige kompetencer i form af:
- Du er god til at samarbejde med kollegaer og landmænd m.v.
- Du er god til at kommunikere tydeligt både i skrift og tale på dansk.
- Du vil dialogen med den enkelte borger og ønsker at finde løsninger indenfor de lovgivningsmæssige rammer.
- Du har et godt overblik over opgaver og arbejder struktureret og selvstændigt.
- Du bidrager positivt til landbrugsteamet og har et godt humør.
Vi kan tilbyde:
- Stor frihed under ansvar.
- Vi hjælper hinanden og støtter hinanden i opgaveløsningen.
- Et attraktivt arbejdsmiljø og job med spændende udfordringer.
- En organisation med en uformel omgangstone med fokus på professionelle løsninger af høj kvalitet.
- En afdeling, hvor effektiv og fleksibel opgaveløsning vægtes højt.
- Gode lokale sociale arrangementer på tværs af teams og afdelinger.
- En aktiv personaleforening.
- God kantineordning.
Hvem er vi:
Du vil blive ansat i Natur- og Miljøafdelingen, hvor vi er ca. 22 medarbejdere, der blandt andet arbejder med miljøtilsyn- og godkendelser for virksomheder og landbrug, jordforurening, affald, grundvand, natur, spildevand og vandløb. Du vil være en del af landbrugsteamet, som består af 5 medarbejdere.
Natur- og Miljøafdelingen er en del at Teknik og Miljø.
Alle medarbejdere i Plan og Miljø arbejder på rådhuset i Dronninglund.
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.
- Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med flextid.
- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
- Muligheder for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen.
- Arbejdsstedet er i Dronninglund.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
Benn Erik Grav, Chef for Teknik og Miljø – tlf. 9945 5500 eller Ingrid C. Bach, sagsbehandler i landbrugsgruppen – 9945 4640.