1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Syddanmark

Forsvaret

Sagsbehandler med flair for uddannelsesdokumentation - Oksbøl

Fuldtid

Permanent

ID: 2792326
|
Indrykket for 6 dage siden

Sagsbehandler med flair for uddannelsesdokumentation - Oksbøl

Kunne du tænke dig at være med til at lede efter faglighed i Hæren?
Kunne du tænke dig at være med til at forme fremtidens uddannelse for Hærens konstabler?
Har du flair for uddannelsesdokumentation?
Så har vi stillingen til dig.
Om os
Om Erhvervsrettet konstabeluddannelse
Erhvervsrettet konstabeluddannelse er en del for Forsvarsforliget 2024-2033. I daglig tale omtales det som KU2. Den erhvervsrettede konstabeluddannelse skal anerkendes uden for Forsvaret, men skal samtidig også være med til klargøre konstablens videre karriere som faglært i Forsvaret. Det er Hærens hensigt at beskrive konstablens kompetencer og dermed give konstablen en dokumenteret faglig stolthed.

Du vil blive ansat i Danske Artilleriregiments Planlægnings- og Uddannelsessektion. Vi har det overordnede ansvar for dokumentation og planlægning af uddannelserne ved regimentet. Sektionen dækker over en bred vifte af opgaver, som løses i direkte koordination med regimentets øvrige enheder.
Endvidere har sektionen opgaver inden for regimentets overordnede planlægning, og planlægning af nationale og internationale operationer.

Sektionen er organiseret med en chef og tre meget dygtige og dedikerede medarbejdere.

Sektionen indgår i staben ved Danske Artilleriregiment, som ledes af stabschefen og består af fem sektioner. Stabens personel er overvejende officerer og seniorsergenter, men indeholder også konstabler og civile. Staben varetager på vegne af chefen for Danske Artilleriregiment, den overordnede planlægning, styring og koordination af regimentets mange opgaver og aktiviteter. Samlet består staben af ca. 40 medarbejdere.
Om stillingen
Du skal være med til at identificere og definere fagretning(er), for at sikre, at uddannelsen afspejler regiments faglighed. Du skal være med til at udarbejde detaljerede beskrivelser af fagkompetencer for de(t) respektive speciale(r), så
regimentets uddannelse kommer til at stå skarpt og relevant for konstablen, for regimentet og i sidste ende Hæren.
Dine hovedopgaver vil være:
• Identificering af fagretninger og specialer
• Beskrive fagkompetencer for de respektive specialer
• Bidrage til udarbejdelse af uddannelsesbekendtgørelser og uddannelsesordninger.
• Sagsbehandling af uddannelsesbeskrivelser og læringsplaner inden for regimentets uddannelsesansvar.
• Bidrage til regimentets uddannelseskoncept.
• Bidrage til uddannelsesplanlægning, herunder sekvensering af uddannelser.
• Varetage kontakten med EKU-sektionen ved Hærkommandoen samt kontakten
med andre regimenters point of contact.
• Arbejde med planlægningsværktøjet eMTEP.
Om dig
Du har en passion for uddannelse. Du har erfaring fra Forsvaret eller erhvervsskolesektoren som uddannelsesplanlægger og -tilrettelægger. Erfaring fra en anden undervisningssektor er også relevant.
Du har derudover flair for at læse uddannelsesordninger/-beskrivelser, og sågar måske erfaringer med at skrive dem. Du er god til at indgå i relationer med mennesker på flere niveauer. Du får både civile og militære kolleger.
Du møder ind om morgenen med et smil på læben, klar til at gå i gang med dagens opgaver. Du er opsøgende i dit virke, og du kan arbejde selvstændigt. Du har en faglig stolthed, som gør, at din sans for kvalitet er i top. Du skal være klar på at bruge nogle timer på rejseaktivitet, da der vil være dage, hvor du skal deltage i møder ved andre regimenter rundt om i landet.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er indplaceret i løngruppe 3.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personligt tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredskaben-de, humanitære og lignende operationer.

Dit faste tjenestested vil være Oksbøl Kaserne.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef major Peter Mikkelsen, tlf. nr. 2565 4575, eller på mail [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mia Backhausen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail: [email protected].
.
Sidste ansøgningsfrist er den 6. januar 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Tiltrædelse er snarest muligt eller senest 1. marts 2025.

Du bedes fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM DANSKE ARTILLERIREGIMENT (DAR)
Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige myndigheder og enheder.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er i færd med at implementere nye moderne artilleripjecer og har netop tage nye tunge morterer i brug, ligesom der er tilgang af nyt digitalt ildledelsessystem og køretøjer.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) samt konstabelelevuddannelsen. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse, simulation m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling varetager opgaver som Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra mindste til største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet Hærens kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en stab og en Tjenestegrensafdeling, der bl.a. bidrager til Forsvarets udviklings- og inspektionsvirksomhed.

Oksbøl Kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune. Disse tre garnisoner rummer fire myndigheder (Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne, Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole på Varde Kaserne og Hjemmeværnsskolen i Nymindegablejren) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk. I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Gitte Sydbøge, [email protected], 2449 3644
  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Syddanmark
Økonomi
Syddanmark
Kontor og administration
Syddanmark
Ekspeditionsformand
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Landbrugsstyrelsen

    Vil du være med til at forandre landskabet? – Sagsbehandler til grønne tilskudsordninger

    Fuldtid

    6270 Tønder, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Dieselvej 6, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Jobcenteret søger en økonomisk sagsbehandler til Ydelsesafdelingen – Opgaven kan variere, alt efter hvor ressourcebehovet er størst. Aktuelt vil det være på sygedagpenge området. Den primære arbejdsop... Læs mere
    Kolding kommune

    Fuldtid

    6440 Augustenborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job