1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Hjørring

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Sagsbehandler med kendskab til GIS og flair for dataarbejde

Fuldtid

Permanent

Arsenalvej 55, 9800 Hjørring, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2855847
|
Indrykket for 1 dage siden
Brænder du for at arbejde med data og driftsnær sagsbehandling?

Motiveres du af at indgå i samarbejder på tværs af fagligheder og med en bred kontaktflade? Har du lyst til at være del af et arbejdsmiljø, hvor tempoet er højt og dagsordenerne omskiftelige, med fokus på at skabe resultater og værdi for vores kolleger og brugere.

Om os
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har etablissementer i hele landet. Du er en del af Driftsafdelingen, som består af fem sektioner.

Vi understøtter og drifter aftaler på hele facility management området gældende for vores etablissementer. I Etablissementsdriftssektionen arbejder vi særligt inden for områderne arealpleje, vintertjeneste, affaldshåndtering og etablissementsservice, som favner bredt.

Vi er back office for vores decentrale struktur ude på kasernerne, flyvestationerne og flådestationerne i Danmark. Sektionen har ansvar for sagsbehandling, databehandling af processer relateret til driften, projektledelse af driftsudbud, optimerings- og udviklingsopgaver, rapportering, analyser og administration mm.

Arbejdsmiljøet er præget af høj faglighed og en uformel omgangstone, hvor trivsel, dialog og ordentlighed prioriteres højt.

Om stillingen
Du er ansvarlig for sektionens dataarbejde i GIS, hvilket blandt andet består i at:

  • Bidrage til at højne og vedligeholde kvaliteten af vores datagrundlag, som er styrende for vores drift. Herunder indtegning af ændringer i GIS og registrering og opsætning af udtræk.
  • Udføre analyseopgaver, herunder stikprøvekontroller, rapportering, forbedringsforslag mv. og udlede sammenhænge og omsætte data i rapporter efter formål og behov.
  • Agere sparringspartner og rådgive vores decentrale driftsstruktur.
  • Bidrage til at vejlede og uddanne vores kolleger i brugen af GIS, herunder udarbejde vejledninger, uddannelsesmateriale og forestå uddannelse og/eller praktisk støtte i opgaveløsningen.
  • Sagsbehandle på aktuelle opgaver inden for særligt arealplejeområdet.
  • Varetage styring af sektionens mailpostkasse.
Udover de faste opgaver i GIS, afhænger opgaverne af din profil. Du har gode muligheder for at præge retningen for dine opgaver og være en del af sektionens udvikling. Du får fleksibilitet i forhold til arbejdstid og hjemmearbejdsdage efter aftale når du er sikkerhedsgodkendt.

Du har mulighed for at udvikle eller videreudvikle dine kompetencer via kurser og uddannelse.
Der er rejsedage, hvilket giver en særlig mulighed for at komme rundt på vores etablissementer og møde vores kolleger og deres hverdag.

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, det er derimod dine faglige og menneskelige kompetencer - og din evne til at løse opgaven og indgå i samarbejder.

Du motiveres af at ”nørde” med data og arbejde med vores systemer. Du trives med opsøgende og afklarende arbejde. Du kommunikerer professionelt i skrift og tale på tværs i en stor organisation og sikrer, at opgaverne følges til dørs.

Du bidrager til et godt samarbejde med åbenhed og god energi, og du kan se vigtigheden i at løfte i flok.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med HK/OAO. Du har mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine kompetencer. Du får en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes samt at denne kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sektionschef, Tina Trab på tlf. 40705906.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent, Karin Dupont på tlf. 32665188.

Send din ansøgning og CV snarest og senest 19. marts 2025. Vi forventer at afholde løbende samtaler, så tøv ikke med at søge stillingen.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge.

Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet ved at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Ejendomsstyrelsen leverer et full service koncept, hvor opgaverne omfatter; Facility management, nybyggeri, vedligehold, miljø- og energiopgaver samt naturpleje – og udføres overvejende via eksterne leverandører.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Vi har i alt 860 etablissementer spredt ud over hele Danmark og et samlet årligt budget på ca. 2 mia. kr. Vi har 2,4 mio. m2 bebyggelse i vores portefølje, et samlet øvelsesareal på ca. 36.000 hektar, og vi beskæftiger ca. 600 medarbejdere.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er overvejende en civil arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber. Styrelsen har ejendomsdriften i centrum: Både i opgaveløsningen med vores kunder og i forhold til kompetenceudvikling af vore medarbejdere.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Nordjylland
Sagsbehandler
Hjørring
Kontor og administration
Nordjylland
Kontor og administration
Hjørring

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

    Struktureret akademiker til Vedligeholdelsesafdelingen ved Ejendomsstyrelsen

    Fuldtid

    Arsenalvej 55, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Arsenalvej 33, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Arsenalvej 55, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Arsenalvej 55, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job