1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Varde

Oksbøl Kaserne

Sagsbehandler panserværnsvåben i Faggruppe Kamp ved 2. Kapacitetsafdeling

Fuldtid

Permanent

Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2831093
|
Indrykket for 2 dage siden
Sagsbehandler panserværnsvåben i Faggruppe Kamp ved 2. Kapacitetsafdeling

Vil du være med til at optimere Hærens evne til at nedkæmpe pansrede køretøjer?

Om os

Faggruppen fungerer som Hærens S7 i forhold til våben, skydeuddannelse og enkeltmandsudrustning. Det vil sige, at Faggruppe Kamp bidrager til anskaffelser, drift og udvikling af Hærens våben, skydeuddannelse og enkeltmandsudrustning. Det foregår i samarbejde med brugende enheder, Forsvarskommandoens Landmilitære Implementering (LAN1) og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Faggruppe Kamp består af et antal teams. Dit kommende team bidrager blandt andet til anskaffelse, drift og udvikling af panserværnsraket og dysekanonsystemer. Vi skriver/opdaterer tillige reglementer, uddannelsesbeskrivelser og læringsplaner inden for vores fagansvar, og vi uddanner skyde- og faglærere på håndvåben og tunge våben.

Vores omgangstone er professionel, åben og uformel, og der er et godt arbejdsmiljø med muligheder for sparring, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling.

Du kan finde supplerende oplysninger om 2. Kapacitetsafdeling på vores team-site på FIIN eller på www.danskeartilleriregiment.dk.


Om stillingen

Som sagsbehandler i Faggruppe Kamp skal du indgå i et team af sagsbehandlere og arbejde med udvalgte sagsområder så som anskaffelse og drift af panserværnsvåben (PVR og DYKN), dertil hørende optik, ammunition og føringsmidler med videre, samt deltage inspektionsvirksomhed i relation her til.

Faggruppens øvrige opgaver omfatter håndvåben med tilbehør og ammunition op til 40 mm, sensor, optik, håndgranater og anden pyroteknik, skydeuddannelse og uddannelseshjælpemidler, samt enkeltmandsudrustning.

  • Du skal primært varetage fagansvaret for panserværnsraket og dysekanon og dertil hørende optik, ammunition og føringsmidler med videre, samt deltage inspektionsvirksomhed i relation hertil.
  • Sekundært skal du blandt andet støtte sagsbehandlingen inden for SPIKE. Vi forstiller os desuden, at du kan varetage relevante dele af uddannelsen på et nyt faglærerkursus, der dækker faggruppens ”tunge våben”; Et kursus, du skal være med til at udvikle.
  • Endelig vil du som sagsbehandler også skulle arbejde med manual- og reglementsskrivning. Vi varetager fagansvar for hele Hæren, og derfor vil der også være jævnlig dialog med bataljonerne, brigaderne, Tjenestegrensinspektøren, Hærkommandoen (HKO) og Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
Vi kan tilbyde gode muligheder for sidemandsoplæring gennem tæt samarbejde med faggruppens mest erfarne sagsbehandlere suppleret af en særligt udpeget mentor.

Tjenesterejser og merarbejde vil forekomme, men du vil have stor indflydelse på din egen arbejdstid, og dermed også hvornår optjent merarbejde afspadseres. Det vil i perioder vil være muligt at arbejde hjemmefra eller fra anden garnison.

Da S7 varetager fagansvar for tværgående kapaciteter i hele Hæren, vil du kunne bibeholde dit tilhørsforhold til dit stamregiment (regimentsmærke).



Om dig

Jobbet peger på en person, der sætter en ære i sin faglighed, har gode samarbejdsevner og udviser høj grad af fleksibilitet og selvstændighed. Hvis du tilmed er nysgerrig og har lyst til at lære, vil du matche godt med dine nye kolleger og faggruppens udviklingsfokus.

  • Du interesserer dig for, har viden om og erfaring med panserværnsvåben.
  • Du er motiveret for at bidrage til at forbedre panserværnsskytternes evne til at kæmpe og vinde.
  • Du skal i perioder arbejde meget selvstændigt og sammen med dine samarbejdspartnere i Forsvarskommandoen (FKO), HKO, og FMI.
  • Du er seniorsergent eller oversergent, med minimum 6 års tilfredsstilende tjeneste som oversergent og vurderet egnet til udnævnelse til seniorsergent.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.


Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.


Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.


Dit faste tjenestested vil være Oksbøl.


Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.



Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at fungerende chef FG KAMP, kaptajn Flemming Henriksen på +45 24814066 eller via e-mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.


Ansøgningsfristen er den 13. februar 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen ønskes besat den 1. april 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Danske Artilleriregiment (DAR)

DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.

1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA besidder moderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.

2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse og den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som f. eks. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.

Herudover består DAR af en regimentsstab og et Tjenestegrensinspektørelement.



Om Oksbøl Garnison

Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune der huser Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hærens Sergentskole og Hjemmeværnsskolen, med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er meget velkommen til at kontakte:

Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Jørgen Nielbæk, [email protected], 3059 0595.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Syddanmark
Sagsbehandler
Varde
Andre erhverv
Syddanmark
Andre erhverv
Varde

Andre job der minder om dette

    Varde Kaserne

    Kører på Piranha V søges til stabsdelingen ved ISRBTN

    Fuldtid

    Hjertingvej 127, 6800 Varde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    6800 Helle, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Blåvandvej 53C, 6857 Blåvand, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job