1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Bornholm

Center for Job, Uddannelse, Unge og Digitalisering

Sagsbehandler til Center for Job, Unge, Uddannelse og Digitalisering

Fuldtid

Permanent

Landemærket 26, 3700 Rønne, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2782018
|
Indrykket for 4 dage siden

Vi udvider indsatsen, og derfor har vi i Jobcentret under Center for Job, Unge, Uddannelse og Digitalisering én spændende ledig stilling, og til denne søger vi en koordinerende sagsbehandler – er det mon dig?…

 

Vi tilbyder et fagområde i rivende udvikling og med en forventet kommende frisættelse…

 

Vi er en gruppe på 6 koordinerende sagsbehandlere (i et team med 42 kollegaer) der arbejder sammen med borgere som har fået tilkendt et Jobafklaringsforløb. Vi søger endnu en faglig stærk og engageret kollega, som vil indgå i et afvekslende og spændende samarbejde med borgere som har brug for hjælp, støtte og vejledning til at komme ud på eller tilbage til arbejdsmarkedet.

 

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være socialrådgiver, men du kan også have anden relevant/lignende erfaring, og der vil i denne stilling være rig mulighed for at præge og planlægge dine egne konkrete opgaver og arbejdstid - samtidigt med, at vi ser frem til at udvikle området og opgaverne sammen med dig. Stillingen er en ordinær ansættelse på 37 timer ugentligt.

 

Jobcentrets beskæftigelsesindsats er selvsagt påvirket af udviklingen på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt, og der er ingen tvivl om, at vi har brug for alle hænder på det bornholmske arbejdsmarked. Derfor arbejder vi med at støtte, udvikle og hjælpe borgerne således, at de kan finde deres plads på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, hvor det er muligt, og ellers afklare dem så hurtigt som muligt. Vi arbejder som koordinerende sagsbehandlere i snitfladerne mellem kommunens andre indsatser, herunder Rusmiddel, socialpsykiatrien, Familie- og voksenindsatser m.fl. - og selvfølgelig i tæt og løbende dialog med borgeren.

 

Opgaver

Arbejdsopgaverne i disse jobafklaringsforløb tager udgangspunkt i gældende lovgivning og et professionelt tværfagligt samarbejde som bl.a. omfatter:

  • En aktiv indsats med udgangspunkt borgerens ressourcer.
  • Personlige og/eller telefoniske samtaler med borgerne - med fokus på rettidighed.
  • Forberedelse og præsentation af borgernes sager på rehabiliteringsteamet.
  • Iværksættelse af beskæftigelsesrettede indsatser med det formål at genoptræne, udvikle eller afklare borgerens kompetencer til og på arbejdsmarkedet - i tæt samarbejde med borgeren og vores jobkonsulenter.
  • Et tæt og løbende tværfagligt samarbejde med relevante parter indenfor sundhedssystemet og kommunens andre indsatser.

 

I dette arbejde vægter vi, at du…

  • har troen på, at en aktiv og virksomhedsrettet indsats er et virkningsfuldt element i vejen tilbage til arbejdsmarkedet.
  • er god til at understøtte, at borgeren selv tager ansvar for eget forløb.
  • er villig til at indgå i et aktivt samarbejde med borger, kollegaer og samarbejdspartnere.
  • har administrativt flair, god systematik og er struktureret anlagt.
  • kan og vil tilegne dig viden om Lov om Sygedagpenge, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og anden relevant lovgivning – hvis du ikke allerede har det.
  • kan arbejde resultat- og helhedsorienteret i et komplekst og tværfagligt rum.
  • er villig til løbende at lære nyt og være med til at udvikle et konstant foranderligt område.
  • tager medansvar for, at vi fortsat har en dejlig arbejdsplads med en god stemning og et godt arbejdsmiljø.

 

Hvis du kan nikke ja, til ovenstående, så kan vi garantere dig et meget dynamisk fagområde i konstant bevægelse, fagligt stærke og særdeles engagerede og hjælpsomme kollegaer samt et spændende udviklingsrum; fagligt som personligt. Dine kollegaer vil altid stå parat til at hjælpe, vejlede og støtte dig i oplæringen og hverdagen herefter, samtidigt forventer vi også, at du løbende bruger dine kollegaer til sparring og drøftelser - og vigtigst af alt, at du også deler din faglige viden, tanker og refleksioner med dine kollegaer.

 

Når man arbejder med borgere, som har det svært psykisk og/eller fysisk, er vigtige kompetencer hos dig også; empati, venlighed, positivt livssyn samt selvfølgelig et grundigt kendskab til og indblik i områdets lovgivning og evnen til at se muligheder indenfor disse. Dertil kommer, at vi forventer, at du har eller vil erhverve dig teoretisk kendskab til den systemiske tilgang, suppleret med Empowerment, da det er vores udgangspunkt for samarbejdet med borgerne.

 

Det er en fastansættelse med ansættelse hurtigst muligt og senest d. 19. februar 2025. Lønnen er svarende til erfaring og uddannelse, og er til forhandling inden for de givne rammer.

 

Har dette din interesse, så send os en ansøgning med lidt om dig selv og dine refleksioner på området - og gør det gerne så hurtigt som muligt og helt bestemt senest d. 19. december 2024 / samtaler forventes at blive afholdt i uge 51. Har du konkrete spørgsmål, eller vil du vide mere, så er du altid velkommen til at kontakte nærmeste leder, Mikael Schenk på mail: [email protected].

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.

 

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

20-12-2024

Samtaletidspunkt

uge 51

Ansættelsesdato

01-02-2025

Kontaktperson

leder af Beskæftigelsesservice
Mikael Joakim Schenk
56923930 / 30181891

Arbejdssted

Center for Job, Uddannelse, Unge og Digitalisering
Landemærket 26, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Bornholm
Sagsbehandler
Hovedstaden
Socialrådgiver
Bornholm
Socialrådgiver
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KiF Bornholm

    Socialrådgivere søges til Kriminalforsorgen i Frihed - Bornholm, Kriminalforsorgen Øst

    Fuldtid

    Sankt Mortens Gade 17, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Klintebovej 2A, 3720 Aakirkeby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Kommandanthøjen 2, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Finlandsvej 5, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job