1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Holstebro
Nyt job

Forsvarskommandoen

Sagsbehandler til økonomielement Nordjylland ved 1. brigade og Jyske Dragonregiment

Fuldtid

Permanent

7500 Holstebro, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2834226
|
Indrykket i dag
Kunne du tænke dig at udvide din horisont, har du interesse i økonomistyring, og vil du arbejde på en spændende arbejdsplads med en stabil hverdag?

Er du klar til at fordybe dig i et job, hvor du får mere ansvar end de fleste? Har du forståelse for helheden, men kan gå i detaljer? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega.

Om os:

Forsvarskommandoens Økonomistab har ansvaret for økonomistyringen for hele Forsvarskommandoen og er organiseret i tre økonomistøtteafdelinger.

Stillingen er fysisk placeret i Holstebro.

Økonomifunktionen er godt fasttømret i brigadens- og regimentets stabe, vi har en uformel omgangstone og har fokus på god service, så alle medarbejdere ved brigade og regimentet får svar på deres økonomirelaterede spørgsmål og hjælp til økonomirelaterede opgaver.

Om stillingen:

Du vil blive en del af økonomifunktionen ved brigaden, hvor du vil være en af de naturlige omdrejningspunkter for økonomien ved brigadens enheder.

Dit arbejde vil primært forgå i eMtep og SAP, hvor du får til opgave at gennemføre, følge op på, og revurdere budgetter, samt følge op på forbrug inden for brigadeenhedernes økonomiske ramme.

Du vil have et tæt samarbejde med brigadens enheder. Sammen med chefer og ledere udgør du en central del i forbindelse med koordination og planlægning af økonomien for brigadeenhedernes opgaver og aktiviteter, hvor din sparring kommer til at skabe mest mulig operativ effekt for de tildelte økonomiske midler.

Herudover vil der være sparring, udvikling og erfaringsudveksling med kolleger i Holstebro, Aalborg og Skive i tilsvarende stillinger og med tilsvarende opgaver.

Du kan forvente at komme i et onboarding forløb, hvor du bliver godt rustet til at løse dine opgaver, og du bliver tildelt en mentor og samtaleansvarlig, der vil støtte dig i din udvikling.

I forhold til kvalifikationer og kompetencer, vil der være mulighed for kompetenceudvikling, og stillingen vil give dig mulighed for at udvikle dig personligt.

Dit faste tjenestested vil være på Holstebro Kaserne, men idet brigadens enheder er fordelt ud over hele landet, vil der også være en del rejseaktivitet til disse enheder. Herudover vil der i mindre omfang være mulighed for at arbejde hjemmefra.

Om dig:

Vi forventer, at du har relevant erhvervsfaglig uddannelse gerne inden for offentlig administration eller økonomi. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med forvaltning og administration, optimalt set fra økonomirelaterede funktioner. Du er rutineret bruger af Office-pakken, og er vant til at anvende elektronisk sags- og dokument håndtering. Kendskab til SAP vil være ønskeligt.

Som person er du velovervejet og god til tal, systematisk og serviceminded. Du interesserer dig for økonomiforvaltning, er struktureret, effektiv og har sans for, at opbygge hensigtsmæssige arbejdsgange og processer, der sikrer den bedst mulige udnyttelse af de rådige ressourcer.

Du er klar og tydelig i din mundtlige og skriftlige kommunikation.
I forhold til forståelse af vores kerneopgaver, vil det være nyttigt, men ikke et krav, hvis du har erfaring, eller kendskab til uddannelse og operationer i Hæren.

Det er nødvendigt, at du har en fleksibel tilgang til opgaveløsningen, og ud fra en helhedsbetragtning tager ansvar for de økonomirelaterede opgaver ved brigadens enheder.

Ansættelsesvilkår:

Du bliver ansat og aflønnet i henhold til organisationsaftale for HK/Stat og Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-fællesoverenskomst).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, vil der være mulighed for at forhandle tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen eller arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at kontakte Chefen for Økonomistøtteafdeling 1, oberstløjtnant Jeppe Gilling på tlf. 30 35 06 39 eller lederen af Økonomielement Nordjylland, major Claus Kenneth Glensnov på tlf. 20 80 75 83.


Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Sheeba Krause på tlf. 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er den 16. februar 2025 og samtaler forventes afholdt i uge 8. Stillingen er til besættelse den 1. april 2025 eller hurtigst muligt.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSKOMMANDOEN

Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Holstebro
Sagsbehandler
Midtjylland
Økonomi
Holstebro
Økonomi
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Holstebro Kaserne

    Logistikofficer til Logistiksektionen (G4) ved stab/1. Brigade i Holstebro

    Fuldtid

    Dragonkasernen 1, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Kirkestræde 13, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Smedegårdvej 6, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Kirkestræde 11, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job