1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Københavns Stiftsadministration

Sagsbehandler til Københavns Stiftsadministration

Fuldtid

Permanent

Nørregade 11, 1165 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2877385
|
Indrykket for 6 dage siden

Københavns Stiftsadministration søger snarest muligt en dygtig og alsidig sagsbehandler til en stilling på 37 timer om ugen.

Vi er en administrativ organisation i folkekirken, som beskæftiger 15 personer, der tilsammen løser en bred vifte af opgaver. For at understøtte vores arbejde bedst muligt, arbejder vi bl.a. i teams og sparrer på tværs af faggrupper i et uformelt miljø. Vores teams består af en blanding af jurister og kontormedarbejdere.

Ud over vores daglige opgaver i stiftet, har vi et tæt samarbejde med Helsingør Stift, hvor vi blandt andet administrerer Folkekirkens Selvforsikringsordning, der behandler skader på folkekirkens bygninger, løsøre og ansatte.

Læs mere om Københavns Statsadministrationen og hele stiftet og vores opgaver på www.kobenhavnsstift.dk

 

Arbejdsopgaver

Som udgangspunkt vil dine primære arbejdsopgaver være:

·         Sagsbehandling ifm. af bygge- og restaureringssager vedrørende kirker og kirkegårde

·         Hjælp til menighedsråd med HR-spørgsmål vedr. deres ansatte

Derudover vejleder og rådgiver vi dagligt menighedsråd i deres mange varierende opgaver og forpligtigelser. Der er stor variation i de forespørgsler, vi modtager, og derfor skal man trives i, at håndtere opgaver, hvor man ikke altid kender svaret på forhånd.

 

Kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en uddannelse inden for offentlig administration
  • har erfaring med sagsbehandling
  • har erfaring med fortolkning af overenskomster, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med HR og/eller tjenestemandsansættelser
  • kan omsætte kompliceret stof til let forståelig vejledning for eksterne
  • trives i en omskiftelig hverdag

 

Om dig

Vi forestiller os, at du som person:

  • er i stand til selv at tilrettelægge dit arbejde
  • er fleksibel, initiativrig og udadvendt
  • har gode samarbejdsevner og ikke mindst godt humør
  • har lyst til formidling og evt. undervisning

 

Ansættelsesvilkår- og ansættelsessted

Du ansættes efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer – Det statslige Område og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.

Afhængig af dine kvalifikationer, indplaceres du lønmæssigt i løngruppe 2, trin 2 eller løngruppe 3, trin 1. Dette svarer til en månedsløn på henholdsvis 29.371,50 - 30.747,67 kr. plus pension på 15 %.

Det er endvidere muligt at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

 

Praktisk

Københavns Stiftsadministration er centralt beliggende i Nørregade 11, 1165 København K, tæt på Nørreport Station.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sagsbehandler Marianne Holm Hansen eller specialkonsulent Simone Nørskov Østerby på tlf.: 33 47 65 00.

Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventu­elle anbefalinger på e-mail til [email protected].

Det skal oplyses at der kan blive indhentet referencer.

Ansøgningsfristen er den 4. april 2025 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 17.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
København
Sagsbehandler
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU - HUM - Fakultetet

    Medarbejdere til sektion Individuel Sagsbehandling i Uddannelse Søndre, Københavns Universitet

    Fuldtid

    Karen Blixens Vej 4, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job