1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - Virksomheder og VVM

Sagsbehandler til miljøvurdering af projekter i Teknik- og Miljøforvaltningen (30 timer om ugen)

Deltid

Permanent

Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2822307
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du en stabil projekt- eller procesleder? Har du erfaring med myndighedsområdet?

Har du lyst til at arbejde for at sikre, at udviklingsprojekter lever op til miljøvurderingsloven, og vil du medvirke til miljømæssigt at optimere projekterne? Vil du være del af en hverdag med spændende faglige udfordringer, gensidig sparring og en uformel og venlig omgangstone?

Om os
Teknik- og Miljøforvaltningen er en central aktør inden for miljøvurdering og miljøregulering i København. Vi er myndighed på miljøvurderingsområdet og sagsbehandler ansøgninger om screening og § 25-tilladelser på konkrete projekter i Københavns Kommune efter miljøvurderingsloven.

Som sagsbehandlere håndterer vi også aktindsigter, borgerhenvendelser og klagesager over vores afgørelser og yder betjening af det politiske niveau. Du bliver ansat i VVM-teamet, som med dig vil bestå af fire faste medarbejdere. Derudover bliver du en del af en enhed med 20 kolleger, hvoraf de øvrige arbejder med regulering af industrimiljø.

Der er fremadrettet mange udviklings- og byggeprojekter i København, og vi har derfor en stigende mængde ansøgninger om både screeninger og fulde miljøvurderingsprocesser. Vi ønsker derfor at udvide vores VVM-team og søger en kompetent og nysgerrig ny kollega, der har interesse for og lyst til at bidrage til den fælles opgaveløsning.

Din rolle
I din dagligdag som miljøsagsbehandler veksler du imellem forskellige typer af opgaver. Du holder gang i de langstrakte miljøvurderingsprocesser, samtidig med at du løbende sagsbehandler opgaver med kortere frister og deltager i forskellige arbejdsgrupper. Du er i dialog med bygherrer, rådgivere og borgere, og dit arbejde indebærer et tæt samarbejde på tværs af enhederne i kommunen og med en stor kontaktflade til andre myndigheder.

Som medarbejder i vores VVM-team vil du få ansvaret for at træffe afgørelser efter miljøvurderingsloven, være projektleder på større miljøvurderingsprojekter samt have ansvar for at kvalitetssikre miljøkonsekvensrapporter. Derudover kan du få ansvar for at udarbejde miljørapporter for sektorplaner i Københavns Kommune.

Du vil arbejde tæt sammen med dit team og sparre med afdelingens forskellige fagspecialiserede kollegaer. Gennem opgaveløsningen får du mulighed for at bidrage til projekter, der har betydning for København og miljøet.

Det laver du i jobbet

  • Du sagsbehandler ansøgninger og træffer afgørelser om screeninger og miljøkonsekvensvurderinger
  • Du kan blive inddraget i udarbejdelse af miljøvurdering af sektorplaner
  • Du bidrager til optimering af sagsbehandlingsprocesser
  • Du holder dig opdateret med relevant lovgivning, praksis og forskrifter på området samt klagenævnsafgørelser
  • Du håndterer aktindsigter, borgerhenvendelser og besvarer klagesager
  • Du udarbejder notater og andet skriftligt materiale til den politiske betjening
  • Du samarbejder med andre afdelinger og bidrager til at finde holdbare løsninger i vores snitflader

For bedst at lykkes i jobbet forventer vi, at du

  • Har en relevant akademisk uddannelse samt projektledererfaring
  • Har relevant erfaring, evt. fra arbejde i en offentlig myndighed, forsyning eller rådgiverbranchen
  • Har flair for samarbejde og kan skabe gode relationer til både kollegaer og eksterne parter
  • Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
  • Arbejder struktureret og er grundig, selvstændig og overholder deadlines
  • Er faglig ambitiøs og åben for at lære nyt
  • Er vedholdende og løsningsorienteret, når sagerne kræver det
  • Er en god kollega, der tager del i den fælles opgaveløsning

En hverdag med fleksibilitet
Du bliver en del af en levende arbejdsplads med dedikerede og dygtige medarbejdere. Du bliver del af et uformelt arbejdsfællesskab med mulighed for at deltage i forskellige sociale og faglige arrangementer.

Sammen med os får du

  • En 30-timers arbejdsuge inkl. frokostpause og fleksible arbejdstider
  • En central beliggende arbejdsplads på Islands Brygge i København
  • Mulighed for hjemmearbejde, når opgaven tillader det
  • Gode rammer for balance mellem privat- og arbejdsliv
  • Muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling 
  • En attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil som udgangspunkt være i henhold til overenskomst for akademikere i kommuner. Eventuelt tillæg er afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest den 1. april 2025.

Hvis du vil vide mere?
Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Thomas Iversen på 51 85 71 08 eller enhedschef Line Ishøy Nielsen på 40 29 19 10. Du kan også læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen på www.kk.dk.

Søg via linket senest mandag den 10. februar 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler med udvalgte kandidater i uge 8.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
Sagsbehandler
København
Sagsbehandler
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Virksomheder og VVM

    Miljøsagsbehandler til virksomhedsområdet i Teknik- og Miljøforvaltningen

    Fuldtid

    Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Brænder du for at beskytte miljøet? Har du erfaring med myndighedsområdet? Har du lyst til at arbejde med miljøgodkendelser, miljøtilsyn, spildevand og industrimiljø? Vil du være del af en hverdag med... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Lyngbyvej 42, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du være med til at gøre en forskel for unge borgere med funktionsnedsættelse? Har du relevant uddannelse eller erfaring med sagsbehandling fra et tidligere job? Er du engageret i god borgerservice... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Sundholmsvej 22, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vil du være en del af myndighedsindsatsen til de mest udsatte borgere på Vesterbros stofscene og blive en del af et ambitiøst fagligt miljø med plads til læring? Så er det nu muligheden byder sig! Vi ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job