Sagsbehandler til Borgerservice i Odder kommune
Kan du yde god borgerservice, og er du en udpræget holdspiller, som trives med at løse opgaver i fællesskab? Så er det dig, vi mangler i Borgerservice.
Vi tilbyder en god, travl og spændende hverdag med mange forskellige opgaver og udfordringer. Du kommer til at være i et skønt team og en spændende afdeling, som er i tæt dialog med borgerne.
Om Borgerservice
Borgerservice i Odder kommune består af ca. 22 medarbejdere, som er organiseret i 4 teams. Afdelingen er kendetegnet ved erfarne og fagligt stærke medarbejdere, der arbejder med høj grad af selvstændighed og i selvstyrende teams. Vi lægger vægt på at møde alle borgere i øjenhøjde og med respekt for den enkelte. Vores tilgang er i videst muligt omfang at yde hjælp til selvhjælp, herunder at understøtte borgere i brugen af digitale selvbetjeningsløsninger.
Om jobbet
Vi søger en engageret medarbejder til 37 timers stilling snarest eller senest pr.1. november 2024. Du vil blive en del af et team på 6 medarbejdere, som varetager borgerbetjening bredt, herunder telefonomstilling, ekspedition og sagsbehandling inden for pas, kørekort, MitID, folkeregister, indskudslån, økonomisk friplads, vielser mv. I løbet af 4.kvartal 2024 vil Borgerservice også skulle varetage administrative opgaver ift. Pladsanvisningen. Medarbejderne er i vid udstrækning fælles om opgaveløsningen, hvorfor en høj grad af samarbejde, vidensdeling og faglig sparring er nødvendig.
Borgerbetjeningsteamet har en central placering på rådhuset og er typisk de første, som borgerne møder i telefonen og personligt i kommunen. Du skal derfor have et udpræget servicegen og gode relationelle kompetencer samt kunne agere kommunens ansigt udadtil.
Teamet har mange borgerhenvendelser i løbet af dagen og har i fællesskab ansvaret for at planlægge ekspeditioner og telefonvagter i hele åbningstiden. Du skal derfor være indstillet på at indgå fleksibelt i en vagt- og afløserordning. Enkelte vagter i Den Digitale Hotline kan desuden ligge uden for normal arbejdstid og frem til kl.20, i hvilket tilfælde der er mulighed for at varetage opgaven hjemmefra.
Om opgaverne
Om dig
Praktisk information
Ansøgningsfrist: 16. september 2024
Tiltrædelse: Snarest eller senest 1. november 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 23 september 2024
Referencer indhentes efter aftale med ansøger.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til HK overenskomsten. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Malene Balzer på tlf. 4035 4785
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir