1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Fredericia
Nyt job

Ryes kaserne

Sagsbehandler til Personelforvaltningen ved Føringsstøtteregimentet

Fuldtid

Permanent

Treldevej 110, 7000 Fredericia, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2858968
|
Indrykket i dag
Trives du i et dynamisk miljø hvor udviklingen er konstant? Motiveres du af at arbejde med mennesker og HR relaterede opgaver? Ønsker du at være en del af et mindre team med stor indflydelse, så er stillingen som sagsbehandler ved Føringsstøtteregimentet måske noget for dig.

Om os

Føringsstøtteregimentet er en værnsfælles myndighed, som indgår under Hærkommandoen med enheder i Karup, Haderslev og Fredericia.

Føringsstøtteregimentet leverer føringsstøtte i form af hovedkvarters- og Communication Information System (CIS) kapacitet til Hæren, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen og NATO. Føringsstøtteregimentet opstiller, uddanner og indsætter føringsstøttekapaciteter i nationale, internationale og multinationale operationer. Desuden støtter regimentet den tekniske videreudvikling af føringsstøttekapaciteter, herunder doktrinudvikling i rammen af støttede enheders operative koncepter.

Staben, hvori Personelforvaltningen indgår, er organiseret i fem sektioner: Ledelsessektionen, S1 (personeladministration og forvaltning), S2 (sikkerhed og etablissement), S4 (logistik) og S5 (operationer og planlægning).

Om stillingen

I denne stilling bliver du en central aktør i forvaltningen af myndighedens personel, hvor du gennem sagsbehandling og rådgivning understøtter både ledelsen og linjelederne i personaleadministrative procedurer. Du vil være ansvarlig for at analysere og anbefale løsninger inden for bemanding, inddækning af vakancer og virksomhedskritiske funktioner.

Som en del af dine opgaver vil du nedbryde hærens styrkeindsættelse- og styrkeproduktionsplaner (SIP/SPP) inden for det personalemæssige område og sikre, at myndigheden har den rette bemanding. Du vil desuden have en central rolle i at understøtte pilotprojektet omkring tjeneste- og karriereplaner, herunder udvikling og optimering af værktøjer, rådgivning af chefer og medarbejdere.

Du vil yde HR-rådgivning inden for kompetenceudvikling samt være CH S1 specialist inden for dette økonomiske fagområde. Deltagelse i interne møder, datakontrol i DeMars og SAP AC samt implementering og drift af Komplet vil ligeledes være en del af dine ansvarsområder

Stillingen er en fast stilling med reference til lederen af Personelforvaltning


Om dig

Vi forestiller os at du har en relevant uddannelse og gerne erfaring og/eller uddannelse inden for HR.

Vi søger en analytisk og struktureret profil med stærke kompetencer inden for sagsbehandling og rådgivning på det personalemæssige område. Du har erfaring med HR-administration og rådgivning på akademisk niveau og trives i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde med ledelsen og øvrige interessenter.

Vores arbejde er meget relations båret, så det er vigtigt, at du er god til at skabe relationer, er serviceminded og løsningsorienteret. Det er vores mål at skabe den bedst mulige løsning for både den enkelte medarbejder og regimentet.
Derudover har du gode kommunikationsevner og kan formidle komplekse problemstillinger på en klar og præcis måde. Du trives i et dynamisk miljø, hvor du bidrager med din ekspertise til at sikre en effektiv og professionel HR-understøttelse af myndigheden.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer, vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for S1 kaptajn Kasper Berg Jerner på telefon 41729299 eller mail [email protected].
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-Konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon: 3266 5716 eller mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 11. marts 2025 og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Vi vil bede dig søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen, beder vi dig om at vedhæfte ansøgning og CV.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FØRINGSTØTTEREGIMENTET

Regimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet og dets enheder leverer føringsstøtte efter anmodning. Føringsstøtte dækker over hovedkvarters- (HQ) og Communication and Information Systems (CIS). Føringsstøtteregimentet leverer operativ føringsstøtte til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando i både nationale, internationale og multinationale operationer. Derudover indgår Deployable Communication and Information Systems Module (DCM) i 1st NATO Signal Battalion og løser CIS-opgaver under NATO indsættelser. En række af regimentets enheder indgår i beredskab og leverer situationsbestemt støtte til det nationale beredskab. Derudover gennemfører regimentet Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt fungerer som kompetencecenter for fjernundervisning i Hæren.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Syddanmark
Sagsbehandler
Fredericia
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Ryes kaserne

    Civil administration assistent/Føringsstøtteregimentet/Sydjylland

    Fuldtid

    Treldevej 110, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket i dag

    Deltid

    Fredericia

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Ballesvej 2, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job