Vil du være en del af et dynamisk team der har fokus på unge og deres fremtid i job og uddannelse.
Vi hjælper alle unge, der endnu ikke er i gang med en uddannelse eller et job, eller unge, der på grund af personlige eller sociale årsager har brug for støtte fra kommunen - også støtte til at fastholde en uddannelse eller et job.
Team Job & Uddannelse arbejder med at koordinere den unges vej på tværs af lovgivninger og fagområder.
Vi søger pr. 1. juni 2025 eller hurtigst muligt, en sagsbehandler på 37 timer til vores team.
Som sagsbehandler kommer du til at arbejde med flere forskellige vinkler af tilgangen omkring uddannelses- og beskæftigelsesfremmende aktiviteter i henhold til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats til unge i udsatte positioner, som har særlige behov, og som ikke har fået fodfæste i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Der vil være opgaver der har et udførende fokus. Vi arbejder på tværs af fagområder om indsatser, som kan støtte den unge i at opnå de mål, der ved fælles hjælp sættes i den unges uddannelsesplan.
Du bliver en del af
Team Job & Uddannelse, som er et tværfagligt team bestående af 6 myndighedssagsbehandler, 3 forløbsmedarbejdere på vores ungeforløb ”Next Step”, 1 deltidsmentor,1 jobformidler, 3 bostøtte personer, 1 fagkoordinator og 1 leder. Alle i teamet arbejder tæt sammen omkring de unge på både myndighed og udfører niveau.
Dine arbejdsopgaver
- Unge i alderen 18-29 år på uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse.
- Iværksættelse af uddannelses- og beskæftigelsesrettede aktiviteter, f.eks. praktikker, vores ungeforløb Next Step og mentorstøtte
- Indstilling til rehabiliteringsteamet om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension
- Visitationssamtaler for nye uddannelseshjælpsmodtagere
- Tæt håndholdt opfølgning på den unges plan, så der sikres progression og flow i den unges forløb
- Bidrage til den unges uddannelsesplan sammen med andre fagligheder, herunder ungeguidefunktion i henhold til Lov om kommunal indsats til unge under 25 år
- Koordinere det tværfaglige samarbejde på tværs af lovgivninger og fagligheder, f.eks. kontaktpersoner, uddannelsesvejledere, virksomhedskonsulenter, mentorer, anden aktør og efterværnsrådgivere
- Tværfagligt samarbejde med forskellige fagprofessionelle, herunder et særligt tæt samarbejde med Job og Virksomhedsservice
- Deltage i div. aktiviteter på Next Step, sammen med forløbsmedarbejdere
Din profil
Vi søger en kollega, som
- Har et grundigt kendskab til beskæftigelsesindsatsen. Der vil blive lagt vægt på, at du har erfaring med sagsbehandling indenfor målgrupper med komplekse udfordringer
- Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har erfaring fra andre fagområder, som du med fordel kan tænke ind i den unges vej mod uddannelse/beskæftigelse
- Tror på at uddannelse og beskæftigelse er vigtige fællesskaber, der skal understøtte den unges vej mod et selvstændigt voksenliv
- Har lyst til at arbejde sammen med en bred vifte af fagligheder
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret og anvende faglige metoder og tilgange, eller er indstillet på at lære det
- Har gode administrative evner og en systematisk og struktureret tilgang til sagsarbejdet
- Er stærk i og kan lide at have forskellige typer opgaver
- Erfaring med at forelægge sager for rehabiliteringsteamet
- Er indstillet på at arbejde i en afdeling med et højt ambitionsniveau, hvor der forventes synlige resultater af din indsats
- Er humørfyldt og ønsker at bidrage til det gode samarbejde i afdelingen
- Kan trives i en uforudsigelig og travl hverdag
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med en flad struktur, hvor der i høj grad er mulighed for medindflydelse i det daglige arbejde
- Et udfordrende, spændende og resultatorienteret arbejdsområde med alsidige opgaver
- Tværfaglig og monofaglig sparringsgruppe med kompetente kollegaer med fokus på bl.a. kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen
- Tæt tværfagligt samarbejde og sparring med afdelingens øvrige ansatte og andre samarbejdspartnere
- Løbende gruppesupervision med ekstern supervisor
- En tillidsbaseret arbejdsplads med store ambitioner for gode faglige løsninger, herunder mulighed for at præge måden, som vi arbejder på
- Et stærkt socialt fællesskab med godt humør og plads til den enkelte
Om arbejdsstedet
Vi lægger vægt på en hverdag præget af kollegial opmærksomhed, godt humør og engagement. Du bliver en del af en afdeling med engagerede og udviklingsorienterede kollegaer. Du får gode muligheder for selv at planlægge din arbejdsdag, og kan du lide at arbejde tværfagligt, er Team Job & Uddannelse et godt valg. Vi arbejder i en teamstruktur med en høj grad af teamansvar. Vi er en arbejdsplads med udviklingsmuligheder, bl.a. har vi løbende blik på behov for faglig og personlig udvikling i relation til vores opgaveportefølje.
Der er fokus på lovmedholdelighed, systematik og kvalitet i sagsbehandlingen og på at udvikle en praksis, der sikrer det bedste flow i den unges sag på vej mod uddannelse/beskæftigelse og et selvstændigt voksenliv. Derudover arbejder vi i Center for Beskæftigelse og Social på at etablere en fælles tilgang baseret på LØFT, hvor vi arbejder på at have fokus på de ressourcer og potentialer, som vi tror på, at alle indeholder.
I Team Job & Uddannelse arbejder vi med at møde den unge i øjenhøjde. Det betyder, at vi lægger en plan sammen med den unge, der skaber det bedste mulige flow i den unges forløb, og som understøtter den unge i at udvikle sig i retning af den unges drømme, ønsker og et selvstændigt voksenliv.
Center for Beskæftigelse og Social er beliggende centralt i Helsinge tæt ved stationen, handelsbyen og en smuk natur.
Det praktiske
Forventet tiltrædelse er 1. juni eller hurtigst muligt.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår aftales med afsæt i gældende DS eller HK-overenskomst og aftaler.
Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til Teamleder Rikke Porting Høffding på telefon 72 49 88 30 eller fagkoordinator Kemal Secilmis på telefon 72 49 76 91 hvis du vil vide mere om jobbet eller om os.
Vær opmærksom på at der er interne ansøgere til stillingen.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist senest den 8. april 2025 kl. 12.00.
Du skal sende din ansøgning elektronisk via vores jobopslag på hjemmesiden.
Samtaler afholdes i uge 17.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Ansøgningsfrist: 8. april 2025