1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Varde
UDLØBET

Varde Kaserne

Sagsbehandler ved Unmanned Aerial Systems Elementet i Tjenestegrensafdelingen ved Efterretningsregimentet i Varde (genopslag)

Fuldtid

Permanent

Hjertingvej 127, 6800 Varde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2691920
|
Indrykket for 77 dage siden
Er du klar til et job, hvor aktiviteterne skifter mellem arbejdsdage på kontoret, rejseaktiviteter i ind- og udland samt undervisningsopgaver? Et job hvor den fælles indsats i elementet er afgørende for nutidens og fremtidens anvendelse af UAS som efterretningskapacitet i hele Hæren.

Så skal du søge stillingen som sagsbehandler ved Unmanned Aerial Systems Elementet i Tjenestegrensafdelingen ved Efterretningsregimentet.


Om os

Efterretningsregimentet, som favner hovedparten af Hærens efterretningskapaciteter, består af en regimentsstab,1. Intelligence Surveillance and Reconnaissance Bataljon (ISRBTN) og 2. Military Intelligence Bataljon (MIBTN), idet 1. ISRBTN operativt er underlagt 1. Brigade.

Efterretningsregimentets enheder er, med undtagelse af Elektronisk krigsførelseskompagniet (EWKMP), garnisoneret på Varde Kaserne, idet sidstnævnte er garnisoneret på Ryes Kaserne i Fredericia. EFR er en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor der hersker et dynamisk og operativt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.

Tjenestegrensafdelingen er ansvarlig for taktisk udvikling og opbygning af efterretningskapaciteter, herunder Unmanned Aerial Systems (UAS) for hele Hæren. Afdelingen er en moderne og fremtidsorienteret arbejdsplads.

UAS elementet (UASELM) består, for nærværende, af en chef (MJ), en næstkommanderende (KN) og tre sagsbehandlere (SSG). Elementet har en stor berøringsflade til myndigheder på tværs af Forsvaret, internationale samarbejdspartnere og civile producenter.

Vi varetager, på vegne af Efterretningsregimentet, fagansvaret for taktisk udvikling af UAS kapaciteter, herunder udvikling af doktrin, teknologi og organisation. Vi støtter og rådgiver chefniveauet med specialistviden og vi leverer UAS-kurser til de operative enheder. Elementet støtter tillige EFR kontrol- og inspektionsvirksomhed og varetager endvidere, på vegne af Chefen for Efterretningsregimentet, opgaven vedrørende UAS Aviation Safety.


Om stillingen

Droner bliver en af de bærende kapciteter i fremtiden ikke bare for Hæren men for Forsvaret. Arbejder du med droner i din nuværende stiling og kunne tænke dig at arbejde med droner i mere faglig ramme udbydes der nu et spændende job i et taktisk udviklingsmiljø, hvor du kan være med til at forme Hærens anvendelse af nuværende og fremtidige UAS kapaciteter.

Som sagsbehandler i UASELM bliver du en del af et team, der har en meget stor berøringsflade med enheder der, i Hæren eller ved andre myndigheder, arbejder med UAS samt diverse udenlandske brugere og producenter. Her er gode og professionelle kommunikationsfærdigheder, både skriftligt og mundligt (dansk og engelsk), en nødvendighed.

Internt i teamet er der en åben og udviklende sparring og arbejdsmiljøet er præget af en uformel omgangstone og et stort engagement. Du vil komme til at indgå i tæt samarbejde med fagligt dygtige kolleger, hvor vi gennem sparring støtter hinanden i vores udvikling inden for elementets ansvarsområder.

Som en del at teamet vil du deltage i studie- og udviklingsarbejder, uddannelsesvirksomhed, kurser samt inspektionsvirksomhed inden for elementets arbejde med UAS til støtte for Hærens enheder.

Dine primære arbejdsområder omfatter opbygning og implementering af UAS bredt i Hæren, samt UAS køretøjer og containere opbygning, teknisk UAS støtte til interne og eksterne UAS operatører, udvikling af UAS som ildstøttekapacitet, gennemførelse af troppeforsøg samt vedligeholdelse af UAS dokumentation.

Du skal, i samarbejde med resten af teamet, udvikle din stilling, så elementets muligheder og evne til at løse alle opgaver inden for ansvarsområderne, optimeres bedst muligt.

De ansvarsområder, der fylder mest i elementets dagligdag er anskaffelse af Taktisk UAS frem mod 2025, drift og kontinuerlig udvikling af Mini UAS (Puma), opbygning af UASKMP, samt varetagelse af fagsvaret for UAS til enheder under for efterretningsregimentet, f.eks. systemer som AUTEL.

Undervisning inden for elementets fagområder skal påregnes.

Du må forvente rejseaktivitet i ind- og udland i forbindelse med møder og erfaringsindhentning ved UAS-enheder, producenter, messer og lignende.

Vi vægter work life balance højt, og kan tilbyde en aktravtiv løsning med mulighed for hjemmearbejde.


Om dig

Du er seniorsergent (M231) eller erfaren oversergent og har erfaring med anvendelsen af droner som du ønsker at opgradere til andre eller større systemer.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du erfaring med efterretningstjeneste som EBM ved underafdelings eller bataljons niveau. Det er ønskeligt, at du har været udsendt i en efterretningsstilling i INTOPS, gerne med erfaring i indhentning og behandling af data, informationer og efterretninger til støtte for underafdelings, bataljons- og/eller højere niveauer.

Du har interesse i såvel teknologi som doktrin og organisation og evner at kombinere disse til en sammenhæng. Derudover har du viden og forståelse for planlægning og indsættelse af enkeltsystemer i en større ramme.

Du glæder dig til at bidrage positivt til opbygning af et stærkt UAS team, med stor interesse for faget og hvor det er en styrke at være ”nørdet”.

Du er god til at samarbejde med kollegaer på alle niveauer, og du er indstillet på at skulle opbygge og vedligeholde interne som eksterne samarbejdsrelationer.

Du er ikke bange for nye udfordringer og er villig til at udvikle kompetencer i relation til fagansvaret.

Du er velformuleret i skrift og tale både på dansk og engelsk.

Det er ønskeligt, at du har gennemført EFR 11 og/eller EFR 12. Dette er dog ikke et krav, vi vil give dig de nødvendige forudsætninger for at kunne virke i funktionen. Dette er dog ikke et krav, vi vil give dig de nødvendige forudsætninger for at kunne virke i funktionen, herunder EFR-11, EFR-12, EFR-60 samt uddannelse på det kommende taktiske UAS.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at til at sende dine kontaktoplysninger og hvornår vi kan træffe dig til [email protected], så vil vi kontakte dig hurtigst mulig. 72 81 91 42

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 29. september 2024 og Samtaler afholdes ved enheden umiddelbart i forlængelse af ansøgningsfristen.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Tiltrædelsesdato vil blive koordineret i samarbejde med afgivende chef.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.


EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og
www.flyttilvarde.dk

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, Tlf. 7994 6505 Mobil. 3034 4625, Mail. [email protected] og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], +45 20 47 32 06.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Syddanmark
Sagsbehandler
Varde
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Varde

Andre job der minder om dette

    Varde Kaserne

    Informationsbefalingsmand til ledelseselementet ved Efterretningsregimentet i Varde

    Fuldtid

    Hjertingvej 127, 6800 Varde, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Thorsvej 12, 6862 Tistrup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Hjertingvej 127, 6800 Varde, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Hjertingvej 127, 6800 Varde, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job