Vi skal bruge tre sagsbehandlere i Jobcenter København Ydelsesservice. Det drejer sig om to vikariater af ca. et års varighed og en fast stilling.
Stillingerne er placeret i afdelingen K-Kassen og Administration i Jobcenter København Ydelsesservice, hvor opgaverne drejer sig om at behandle sager på beskæftigelsesområdet med udgangspunkt i at sikre gode og rigtige afgørelser med anvendelse af digitale løsningsmetoder samt administration af borgerens ydelse.
Hvad er K-Kassen
K-Kassen er den afdeling i Jobcenter København Ydelsesservice, der bl.a. behandler partshøringer, laver rådighedsvurderinger og sanktionsafgørelser efter § 36 til 40a i lov om aktiv socialpolitik og afgørelser på ferieområder samt afgørelser vedr. lov om aktiv socialpolitik § 5. Vores opgave er at modtage oplysninger om konkrete sager vedrørende rådighedsvurdering og sikre sagerne oplyst, så der kan træffes en afgørelse. Vi udsender partshøringer, modtager indlæg telefonisk, personligt og skriftligt, foretager rådighedsvurdering og træffer på dette grundlag afgørelser om sanktion og ferieafholdelse.
Vi er 33 medarbejdere, der søger en ny kollega. Stillingerne kræver interesse for og meget gerne erfaring med at arbejde med rådighedsvurdering og sanktionsafgørelser samt afgørelser på ferieområdet for kontanthjælpsmodtagere. Du skal være med til at sikre en god telefonisk og personlig kontakt med borgerne.
Din baggrund kan være socialrådgiver/bachelor i offentlig administration/kommunom eller anden administrativ uddannelse, og du må meget gerne have erfaring med at arbejde med digitale løsninger. Vi lægger vægt på, at du evner at arbejde selvstændigt og er god til at tilrettelægge din arbejdstid efter de arbejdsopgaver, der er.
Dine kompetencer
Vi lægger vægt på faglige og personlige kompetencer såsom
Vi forventer, at du kan holde telefoniske samtaler med borgerne, og at du har erfaring med og er indstillet på at holde personlige samtaler med borgerne.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling i et travlt miljø med gode kolleger og trivsel, kompetence og udviklingsmuligheder i en organisation, der er under konstant udvikling, og som lægger vægt på at tilpasse opgaverne og medarbejderne til de opgaver, vi stilles overfor.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Københavns Kommune.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning.
Vi har en række personaleordninger bl.a. kantineordning, massageordning og frugtordning.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger kan afdelingschef Katja Lolk Andersen kontaktes på 61 55 21 62 (dog ikke i uge 7).
Søg via linket senest onsdag den 19. februar 2025
Vi forventer at have samtaler mandag den 24. februar 2025.
Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.
Ydelsesservice – vi administrerer og udbetaler forsørgelsesydelse til ledige og sygemeldte københavnere.
Du kan læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir