1. Alle Job
  2. Salg
  3. Roskilde
UDLØBET

ARGO I/S

Sales manager til affaldsenergiselskabet ARGO

Fuldtid

Permanent

Håndværkervej 70, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2663696
|
Indrykket for 62 dage siden

Er du vild med at komme til at kende et helt nyt marked til fingerspidserne og vinde udbud og nye kunder? Og vil du være med til at udbygge vores sourcing af brændsel? Så er du måske vores nye sales manager i ARGO.

Om jobbet

ARGO er et affaldsenergiselskab for ni sjællandske kommuner og blandt landets største. Vi har en solid økonomi og stærk opbakning fra vores ejere. Netop nu forbereder vi os på de største ændringer i rammevilkårene for affaldssektoren i nyere tid. ARGO skal fremover konkurrere på et nyt affaldsmarked, og samtidig bliver vi et aktieselskab.

Stillingen som sales manager er en nyoprettet stilling, der skal ruste ARGO både til konkurrencen på affaldsmarkedet og til at udbygge den nuværende import fra andre EU-lande.

Du kommer til at udarbejde markedsanalyser, for eksempel transportanalyser i forbindelse med udbud. I særligt fokus er nyt princip for udbud af kommunalt restaffald, samt et frit marked for erhvervsaffald. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med kollegaer i ARGOs affaldsenergianlæg samt vores økonomiafdeling.

Du bliver en del af et stærkt og sammentømret team i ARGOs affaldsenergianlæg, og vil referere direkte til vicedirektøren. Du kommer samtidig til at samarbejde bredt i hele vores organisation.

Dine opgaver

Dine kerneopgaver bliver at:

  • Udarbejde analyser, der kan understøtte prissætning på affaldsmarkedet samt markedstrends
  • Udvikle og vedligeholde et nyt CRM-system
  • Overvåge og udarbejde tilbud på kommunale udbud for restaffald
  • Forhandle priser og betingelser med erhvervskunder
  • Udbygge strategi- og forretningsudvikling
  • Opbygge og fastholde relationer til leverandører og samarbejdspartnere
  • Følge markedstrends i Danmark og EU
  • Indgå og administrere kontrakter med agenter omkring import
  • Planlægning af leverancer i tæt samarbejde med driften
  • Udarbejde styringsrelevant ledelsesinformation

Din profil

Du har en gerne relevant erfaring fra en lignende stilling i for eksempel affaldssektoren eller lignende, men nyuddannede kan også komme i betragtning. Du er analytisk stærk, er superbruger i Excel og har gerne erfaring med BI-systemer. Du har en relevant videregående uddannelse for eksempel markedsøkonom, sælger, cand.merc. eller ingeniørbaggrund, men du kan også have en anden uddannelsesmæssig profil.

Du har lyst til at udforske og analysere ARGOs prissætning med henblik på optimering. Du er nysgerrig, analytisk og struktureret og formidler dine analyser og resultater i et klart og let forståeligt sprog. Du er vild med data og med at omsætte datadrevne analyser til konkrete resultater.

Vi tilbyder

Du lander i en spændende stilling, hvor du kan styrke ARGOs konkurrenceevne i det fremtidige affaldsmarked.

Du bliver en del af en organisation, der er i fuld gang med at udnytte de nye vilkår og krav til at udvikle og styrke ARGO. En organisation hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du får dygtige og ambitiøse kollegaer, som samarbejder konstruktivt, prioriterer faglig sparring og har det sjovt imens. ARGO er samtidig en familievenlig arbejdsplads med blandt andet fleksibilitet i arbejdstid.  

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst indenfor KL’s område og efter principperne i Ny Løn.

Arbejdsstedet er Håndværkervej 70 i Roskilde.

Vi vil gerne ansætte vores nye sales manager med opstart primo oktober 2024. 

Flere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Klaus Wellington Hansen på telefon: 46 34 75 11.

Sådan søger du stillingen

Du søger stillingen via knappen "ansøg". Vi skal have din ansøgning, dit CV og eventuelle bilag senest torsdag d. 15. august 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 34.

_______________________________________________________________________________

ARGO er et affalds- og energiselskab, der behandler affald for borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner. Vi arbejder efter prioriteringen: Genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Mest muligt affald skal genbruges og genanvendes og energiudnyttelsen skal ske miljømæssigt forsvarligt og med størst muligt udbytte i form af el og fjernvarme. Vi er ca. 200 medarbejdere fordelt på forretningsområderne, genbrugspladser, genbrugsbutikker, kraftvarmeværk, deponi og administration. ARGO er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne ISO 14.001 og ISO 45.001. I ARGO prioriterer vi arbejdsmiljøet højt, og har derfor et både trygt og udviklende arbejdsmiljø. Vi ønsker, at fremme diversitet i medarbejdersammensætningen på alle niveauer og opfordrer alle uanset køn, alder og etnisk baggrund til at søge vores ledige stillinger.  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sales manager
Sjælland
Sales manager
Roskilde
Salg
Sjælland
Salg
Roskilde

Andre job der minder om dette

    ACRYMATIC COATING APS

    Teknisk sælger med alsidig hverdag

    Fuldtid

    Møllehaven 11, 4040 Jyllinge, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Rabalderstræde 7, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Algade 51, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    SuperBrugsen Roskilde Du bliver en del af en butik med i alt 50 medarbejdere. Butikken er centralt belliggende i Roskilden, nær station, og gågade. Vi har mange daglige kunder, der forventer en god in... Læs mere
    Coop Danmark A/S
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Jyllingecentret 2, 4040 Jyllinge, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en unik mulighed for at: bruge din viden inden for Nonfood og samtidig være mellemleder for 2-3 medarbejdere prøve kræfter med ledelse o... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Deltid

    Ro's Torv 29, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job