I vores efteruddannelsesteam på Techcollege søger vi en salgs- og forretningsudvikler med stærke kompetencer inden for strategisk kompetenceudvikling og bæredygtighed.
Hvem er vi?
På Techcollege er vi sat i verden for at fremme vores elevers og kursisters læring, så de bliver klædt på til at imødekomme samfundets krav og forventninger – og ikke mindst til selv at deltage aktivt i samfundet. Vi arbejder med et dobbelt formål: Vi styrker den enkelte elevs livsmuligheder gennem uddannelse, og vi løfter et samfundsansvar ved at sikre kvalificeret arbejdskraft til både samtidens og fremtidens arbejdsmarked.
Jobprofil
Som salgs- og forretningsudvikler bliver du en del af et engageret team bestående af 4 salgs- og forretningsudviklere, 3 kursussekretærer og en kontorelev. Sammen er vi ansvarlige for at udvikle og sælge efteruddannelsestilbud, der sikrer virksomheder adgang til kvalificeret arbejdskraft – både nu og i fremtidens arbejdsmarked.
Du vil primært arbejde inden for efteruddannelsesområdet, hvor vi udvikler og sælger tilbud målrettet byggebranchen. Sammen med dine kolleger får du ansvaret for at videreudvikle vores efteruddannelsesaktiviteter, både med hensyn til indhold og kundegrupper. Du skaber stærke og udviklende samarbejder med virksomheder og eksterne partnere, så både ledige og erhvervslivet får adgang til den kompetenceudvikling, de har brug for.
Dine primære opgaver bliver at:
Du vil referere til erhvervs- og udviklingsdirektør Hanne Lendal, men vil løse dine opgaver i tæt samarbejde med uddannelsesledere og dine kolleger i efteruddannelsesteamet.
Vi leder efter dig, som:
Som person er du:
Målrettet og resultatorienteret, men samtidig optaget af, at de bedste resultater opnås i et tæt og konstruktivt samarbejde med dine kollegaer. Du evner at balancere en fokuseret arbejdsindsats med en åben og samarbejdende tilgang, hvor du værdsætter teamets input og arbejder for fælles succes. Din energi og positive attitude bidrager til et godt arbejdsmiljø, og du motiverer både dig selv og andre til at nå ambitiøse mål.
Vi tilbyder:
Et attraktivt og udfordrende job med masser af udviklingsmuligheder, hvor hverdagen er præget af mangeartede opgaver. Du bliver en del af et stærkt efteruddannelsesteam med høj faglighed og stort engagement. Du får en bred samarbejdsflade til den øvrige organisation, hvor du møder kompetente og engagerede kolleger på alle niveauer.
Ansættelse
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Arbejdssted
Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg.
Tiltrædelse
Stillingerne ønskes besat snarest muligt eller senest den 1. marts 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 22. januar 2025 og 2. runde af samtaler mandag den 27. januar 2025.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Erhvervs- og udviklingsdirektør Hanne Lendal på mobil 25 26 66 68 eller mail: [email protected]
Ansøgning
Vi modtager kun ansøgninger via skolens rekrutteringssystem. Send din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter ved at klikke på linket nederst på siden.
Ansøgningsfristen er fredag den 17. januar 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir