Vi søger
Salgsassistent med speciale i Guld og Sølv
Brænder du for eksklusiv kundeservice, salg af smykker og ure og trives i et arbejdsmiljø med struktur og styr på processerne? Så er jobbet måske noget for dig.
Hos Ure- Guld og Sølv Henrik Ørsnes Boulevarden søger vi en salgsassistent med tiltrædelse hurtigst muligt. Trives du med tæt kundekontakt og rådgivning, og vil du blive en del af Nordjyllands førende Guldsmedforretning med produkter i alle prisklasser, så glæder vi os til at høre fra dig.
Om dig og jobbet:
Du er branchekendt og helst uddannet indenfor salg af smykker og ure eller som minimum uddannet indenfor salg. Vi søger en person der er mødestabil, selvstændig, kontaktskabende og har lyst til salg. Du finder det naturligt at lytte og spørge ind til kunden og sætter en ære i at finde det produkt der dækker kundens behov.
Du er smilende og udadvendt, du har en høj grad af gå på mod, - og så er du sidst men ikke mindst serviceminded.
Du bliver en del af en spændende hverdag, hvor dagene ikke er ens, og hvor der altid er noget at se til samt mulighed for at lære noget nyt. Der lægges stor vægt på høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og godt kollegaskab.
Du vil få dine egne ansvarsområder i butikken, og du vil blive en del af indkøb, opfyldning samt salg og rådgivning af kunder.
Generelt
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Vagterne planlægges ud fra et 2 ugers vagtskifte. Der er weekendordning med arbejde hver anden lørdag.
Arbejdssted
Ure Guld Sølv Henrik Ørsnes, Boulevarden 6, 9000 Aalborg.
Interesseret?
Så send din ansøgning til: [email protected] snarest muligt, da samtaler afholdes løbende. Skriv Boulevarden i emnefeltet.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir