Er du passioneret omkring salg og tekniske løsninger? Hos ELCON søger vi en erfaren salgsingeniør, der kan hjælpe os med at forme fremtidens el-tekniske løsninger, fremme den grønne omstilling og opbygge stærke, langsigtede relationer med vores kunder.
Om ELCON
ELCON er en landsdækkende virksomhed med ekspertise inden for tekniske løsninger og service. Med 1.200 medarbejdere bidrager vi aktivt til den grønne omstilling og leverer pålidelige løsninger til både lokale og nationale kunder, der vægter høj faglighed og god service.
Hvad er det vi søger
Vi søger en passioneret og erfaren salgsingeniør, der kan styrke vores salgsindsats i Danmark. Stillingen er central for at opbygge langsigtede relationer og skabe vækst inden for elforsyning, automation og infrastruktur. Med fokus på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling får du mulighed for at bidrage til både vores forretningsmæssige mål og kundernes succes.
Din rolle
Med reference til den kommercielle direktør, får du ansvaret for salg af løsninger inden for elforsyning, automation og infrastruktur. Du bliver kontaktperson for strategisk vigtige kunder, hvor du håndterer spørgsmål, bekymringer og henvendelser i tæt samarbejde med resten af organisationen. Derudover bliver du en vigtig part i at opsøge og etablere samarbejde med nye kunder, hvor fokus er at skabe langvarige og tillidsfulde relationer.
Du bliver ansvarlig for at arrangere og lede statusmøder, tage referater og sikre, at deadlines og aftaler overholdes. Samtidig forventes det, at du arbejder på tværs af organisationen for at fremme samarbejde og finde løsninger, der skaber værdi for alle parter.
Du får base på vores kontor i Aarhus, men vil naturligt have din gang på vores øvrige lokationer rundt om i landet, samt hos nye og eksisterende kunder.
Din baggrund og kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en stærk kommerciel baggrund kombineret med solid teknisk forståelse inden for det el-tekniske område. Du har erfaring med at forene tekniske løsninger med forretningsmæssige mål og en dokumenteret succes med salg af el-tekniske løsninger til erhvervskunder.
Som person er du selvstændig, resultatorienteret og har stærke analytiske evner. Du er vant til at arbejde med salg til industrien, hvor du både kan stille krav og tage imod feedback fra kunder og samarbejdspartnere. Evnen til at skabe og vedligeholde langvarige relationer er essentiel i rollen, og det falder dig helt naturligt som en del af jobbet.
Du arbejder målrettet og effektivt for at styrke samarbejdet på tværs af organisationen og opbygge stærke relationer til kolleger og samarbejdspartnere. Samtidig bidrager du til at skabe gode resultater ved at kombinere dine egne faglige styrker med andres viden og kompetencer for at opnå fælles succes.
Bliv en del af ELCON
Hos ELCON bliver du en del af en dynamisk og innovativ arbejdskultur, hvor bæredygtighed, fællesskab og humor er i højsædet. Med en flad struktur samarbejder vi om at udvikle idéer og handle på dem. Du vil blive ansat i en nyoprettet stilling med stort ansvar og frihed, hvor samarbejde og resultater går hånd i hånd.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen som salgsingeniør, er du velkommen til at kontakte direktør Kurt Kastrup Vestergaard på tlf.: 4122 2264 eller mail: [email protected].
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir